Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Sprogrøgt
betragter Sproget som Talesprog. Sprogvild har ikke hørt sine
egne Ord Sotvidst, Orddansregler, Jorddansvidst, (=Geologi; Jordan!),
Vændt (af Vand, = Hydrat) o. fl., for da vilde han have opdaget, at
de næppe gaar an; Sygevidst, Orddanneregler (smlgn. Køreregier,
Leveregler) eller helst Ordavlsregler (Ordavl kan bruges baade for
Orddannelse og Orddannelseslære) vilde være bedre. Lydligt
uheldige forekommer mig Trygd (Assurance), Øvd (= Øvelse), Stævd,
Sægd o. lign.1), de to sidste savner desuden naturlige Tilknytninger,
da ingen af sig selv vil falde paa Stav og Saga som Kilde; det sidste
skal betyde Historie og historisk, Ord som er bleven saa
folkelige, at der ikke er stor Trang til at fjerne dem som
„Fremmedord". Kvælt (=Kvæstof), Kylt (=Kulstof) véd jeg ikke hvordan
jeg skal udtale2). Just fordi Forfatteren bryder sig saa lidt om
Klangen, er han maaske mest vellykket, hvor han laver Nidnavne,
da de netop helst maa være ildelydende. Hvilken Foragt kan der
f. Eks. ikke lægges ind i hans Ord for stokkonservativ: en Træge! Det
rimer paa en Tæge og kan rigtig dræves ud som Sindbillede paa
Umuligheden af at faa saadan en Mand rokket et Hanefjed fra
nedarvede Meninger. Ogsaa Ordet en „Gnub" for en der gnubber
sig op ad fine Folk (altsaa én Side af Begrebet Snob) er udmærket
betegnende.
Et Par Kortord skal jeg til Slut omtale. For et Par Aar siden
blev jeg overrasket ved at høre en Husmoder sige: „Sæt et Dæk
til; N. bliver her til Middag"; i den Familie var og er Dæk et
Dagligdagsord, medens Selmer og Knudsen kun har de tungere
Dækning og Opdækning til at afløse Kuvert med. For Intrige i et
Stykke eller en Fortælling foreslaar Selmer Slyngknude, Knudsen
kortere Knude (eller det norske Vase); kunde ikke bedre et Slyng
anvendes ? Sammenlign for Intrigestykke: Slyngknudestykke,
Knude-stykke, Slyngstykke — er det sidste (eller Slyngestykke?) ikke det
bedste? Per Sprogvilds Gnit for Elektricitet er ypperligt: det "minder
om baade gnide og Gnist, begge vigtige i Læren om Elektricitet;
det er kort og kvikt — Skade at det ikke er kommet frem for
hundrede Aar siden!
l) Det er altid farligt ved Nydannelser at benytte „døde" Endelser — men
den vigtige Forskel mellem levende og døde Endelser er aabenbart ikke
gaaet op for Forfatteren.
*) Et Par Steder (S. 63 og 107) skriver han Hinder, pudsigt nok i
saadanne Forbindelser, at man kan vakle om man skal læse det som Flertal til
en Hinde eller som et Nyord for Hindring; begge Dele giver en vis Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
