Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jul. Schovelin: Lygtemænd. Skattereformen og Agrarspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lygtemænd
213
Erhvervelse, men hans Arving og Efterfølger maa overtage den
med, og hvis han selv yderligere maa laane (hvad han som
Regel maa) altsaa endnu mindre er i Stand til at faa sin Indtægt
af Gaarden til at slaa til — se, det er oven i Købet
Agrarspørgs-maalet i sin skærpede, i sin samfundsfarlige, samfundstruende Form.
Thi man stiller ikke ustraffet en stor, daglig slidende Stand
over for en umulig Opgave.
* *
*
Heraf følger med Nødvendighed Et (og egentlig kun Et), —
om Jorden skal kunne bevares i Landbostandens Eje!
Agrarspørgsmaalets Løsning maa i hvert Fald bestaa i: at
stanse Landejendommenes kunstige Prisstigning, ja om muligt holde
dem — endog kunstigt! — nede ved deres Udbytte-Værdi.
(Som paa næsten alle Omraader — deri har for en Gangs
Skyld vort Socialdemokrati Ret — er Tidens store Ulykke:
Overkapitalisering. Man tvinger Folk og Foretagender til at
forrente Kapitaler, som i Grunden er fiktive — svare til et tilfældigt
højt, ikke et normalt, gennemsnitligt Udbytte!)
Men hvad skal man da sige om et Land, et Agerland, et
Bondeland — som Danmark — hvor man netop slaar ind paa den stik
modsatte Vej: at prisforhøje Jorden!
Og gør selve dette til en Agrarsag, ja til den egentlige
Agrarsag!
I 1885—87 havde jeg Lejlighed til i Landbokredse at sige det
selv samme, jeg nu har sagt her. Jeg advarede mod Realkreditten
og foreslog Skabelsen af helt nye Driftskredit-Institutioner.
Saa kom — Konverteri ngen! Først i 1887 af Statsgælden,
saa i 1889 af Landbrugets Pantegæld.
Renten gik ned — en enestaaende Lejlighed til en
Kreditreform, som tvang Landejendomsbesidderne ind paa den
Tibagebe-taling i Hvermands Levetid af hans „Arvegæld" eller
„Købesums-Rest", som er nødvendig, om ikke Landbruget Slægt for Slægt
skal grave sig dybere ned i — Agrarspørgsmaalet!
Men nej — man tog ej alene den øjeblikkelige Fordel, man
forlængede endog Amortisationstiderne!! Til sidst opgav man ganske
at amortisere!!! Det var Kreditforenings-„Reformen" af 1896!
Men i vort sydlige Naboland gaar da heldigvis Agrarerne lige
den modsatte Vej! Under Førelse af Mænd som Buchenberger,
Ruhland, Conrad, Schneider, Felber, Hecht, Schäffle (i sin Tid Mi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0219.html
