- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
230

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

Virkefelter paa Aandskulturens Omraade

ligesom bort gennem usynlige Huller. Og saaledes videre. Dumhed
er ét med aandelig Vanmagt, slåp Energi. Begavelse, Talent er
ét med spændstige, gennembrydende Bevægelser. Den ærlige Mands
Tale, den gode Samvittighed, det retfærdige, det sande føler vi
som noget ubrydelig stærkt, paa samme Tid mægtigt og hvilefuldt,
det behager os, .fordi det rent umiddelbart meddeler os Energi
og aandelig Velvære. Men Løgnerens smalle Sideveje, den
uretfærdiges spinkle Udflugter, den daarlige Samvittigheds urolige
Bevægelser byder os imod, fordi alle disse Bevægelser har svigtende
Energi. Det betydelige, det dybe fylder os med Aandskraft, det
overfladiske, den smaat gnidrende Tanke vækker vor Ugidelighed.
Hvilket Velvære at færdes med Folk, hvis Tale standser der, hvor
deres klare Tanker standser. Og paa den anden Side, hvilken
uendelig Tværhed og Nedstemthed man besættes af i Selskab med
Folk, der idelig vælter En ud i Frasernes Hulrum.

Folkets store Flertal vil kunne opfatte og manøvrere med disse
Energiværdier, naar blot de gøres klare gennem bestemte og fuldt
udformede Eksempler. Ved den blotte Nævnelse eller ved kort
Paavisning kommer man ingen Vegne.

Dernæst kan man give Folk nogen Belæring om, hvordan de
skal benytte de aandelige Kræfter, som Tilfælde og
Omstændigheder nu og da giver dem. Der finder i den Henseende mange
Misbrug Sted. Naar en Tanke bryder frem, en Idé flammer op,
maa man kun tøve faa Øjeblikke, inden man giver den videre
Udformning, forfølger og anbringer den. I Undfangelsens Øjeblikke
er der en Energibrusning til Stede, som ikke senere kommer igen.
Den Kraft og de fine Retningsspirer, den opdukkende Idé har i
de første Øjeblikke, er Værdier, som ikke maa spildes. Enhver
Opsættelse slapper og forsnævrer. Under en senere Fremtænkning
er Ideen mere stump og tillige tung og møjsommelig i hele sin
Optræden. Naar et Forsæt skyder op, naar man kommer i Tanker om
en Ting, der skal gøres, gør man ofle bedst i at udføre den straks,
selv om Lejligheden objektivt set ikke er den gunstigste. Det koster
nemlig Kraft at komme i Tanker om den igen, og det koster Kraft at
holde sig saaledes vaagen med Hensyn til den, at man ikke glemmer
den. Den Slags Udgifter er Folk ikke klare over. Der gives dem,
som af lutter Mangel paa økonomisk Orden og Forbindelse gør
sig deres Arbejde meget tungere, end det i Virkeligheden er. Der
gives andre, som stagnerer aandeligt, fordi de ikke har Begreb om
paa hensigtsmæssig Maade at anbringe den Kapital af sjælelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free