- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
236

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

Virkefelter paa Aandskulturens Omraade

og Savn, Tungsind og Lede, hvori Menneskene nu staar stille og
jamrer, indtil Tilfældet befrier dem. Livet bygger sig op paa dybt
forskellig Maade hos den rige og hos den fattige. Det er ikke
klarlagt bredt og sammenhængende nok, hvilke Forskelle i Forestillingers
Betoning, i Handlingsmotiver, i aandelig Beskæftigelse her er til
Stede. Paa samme Maade har det sig med Kendskabet til Livets
forskellige Tilsnit hos de aandeligt trætte og de aandeligt energiske,
hos den bydende og den lydende, hos den trofaste og den
lunefulde o. s. v. Trods alt, hvad Digtere og Historikere har arbejdet,
véd vi forholdsvis lidt om saadanne dagligdags Individualitetstræk
og deres Virkesfærer.

Den sjælelige Undergrund i Mand og Kvinde er meget
forskellig. Deraf følger, at Mandens Kultur efter Naturens Orden i
mange Henseender er væsensforskellig fra Kvindens. Der tages
under Opdragelsen kun ringe Hensyn dertil. Mandens Kultur kender
man bedst, Kvindens specielle Kultur kender man grumme lidt til,
og saa byder man hende at kultivere sig efter den for Mænd
gældende Recept. Og det skønt de sjælelige Bevægelser strømmer og
standser i hende efter andre Love, skønt hun jubler og tæres
under andre Betingelser, skønt hendes Tanker og Stemninger
blomstrer og dør anderledes. Hvis vore Kvindeforeninger lagde alt
andet til Side og tog sig for at fremme Studiet af den specielle
kvindelige Kultur, vilde de faa større Betydning end de hidtil
har haft.

En anden Ting, som det er af stor Vigtighed at faa undersøgt,
er den sjælelige Vekseldrift. Man kender Vekseldriftens Værdi i
Agerdyrkning, i Skovbrug, men ikke i Sjælelivet. Man kender ikke
til paa hensigtsmæssig Maade at skifte mellem Hvile ogtBevægelse,
Nydelsestilstande og Arbejdstilstande, Ros og Dadel, Spænding og
Slappelse, Sluttethed og Mangfoldighed, Lyst og Lidelse. Man har
nok opdaget, at Tingene i Sjælelivet er stærkere, naar de staar i
Relief, at Tankernes Fald er vældigere, naar de strømmer fra Høj
til Dal, end naar de færdes over fladt Terrain. Men disse Kunster
har kun de færreste Anelse om at øve.

Overhovedet staar Folk i Almindelighed maalløse og
tankeløse over for de allerfleste Opgaver af indre, sjælelig Art. Denne
Uformuenhed giver sig til Kende deri, at Folk næsten udelukkende
bygger sig udefter. Den Aktivitet, der plejes indtil det minutiøse,
er Aktiviteten over for Omverdenen. Den Bygning og Afformning,
der først og fremmest foretages, er Bygningen og Afformningen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free