- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
242

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Maeterlincks Udvikling i de senere Aar 242

vedkommer os. Og det er kun i visse Øjeblikke og næsten i
Distraktion, at vi overhovedet virkelig lever.

Der er noget farligt og besnærende ved denne Bog. Der er
en Dristighed i dens Paradokser, som bringer Sjælen til at svimle.
Og maaske vil faa Bøger saa vel være i Stand til at forskrue
modtagelige Sind. De Anelser og Fornemmelser, den fremkalder,
griber fat i noget i ens Indre, som havde hvilet godt i sin
lethar-giske Tilstand, og som nu, naar der pirres ved det, ser sig
omkring med nyfødte og fortumlede Øjne og ikke véd, om de
utydelige Billeder har nogen Sammenhæng med det virkelige eller blot
er Halvsøvnens foruroligende Fantasterier. Alting i denne Bog er
saa saare fjernt og uhaandgribeligt. „Naar vi udtrykker noget,
forringer vi det’ forunderligt." I „den mystiske Moral" udvikler
Maeterlinck det, han tidligere berørte, at Sjælen er noget særskilt
og vidunderligt, der slet ingen Del har i vore Handlinger. Hvis
Sjælen pludselig blev synlig og gik usløret frem, slæbende alle sine
dunkleste Gerninger bag sig, belæsset med sine skjulteste Tanker,
hvad skulde den saa — spørger han — rødme over, og hvad
skulde den skjule? Den har ikke anet det mindste om Kødets
Synder, de har aldrig naaet den. Den fulgte sin egen Lysets Vej
og husker kun den. Den kan ikke skamme sig over, hvad den
ikke har gjort. Ofte har den forvandlet til indre Klarhed alt det
onde, den har levet i (altsaa maa den dog stundom kende lidt til
andet end sig selv). Mange gribende Ord siges der om den
uforklarlige Overbærenhed, der fødes af dette usynlige Princip.
Der findes flere lignende Betragtninger i Visdommen og
Skæbnen, men det er ikke dér sat, nær saa paradoksalt paa Spidsen.
Thi naar der siges noget saadant som, at en Mand kan have
begaaet de laveste Forbrydelser, uden at selv den største af dem
blot for et Øjeblik forstyrrer den Luft af ulegemlig Renhed, der
omgiver ham, mens en Martyr eller en Vis, der nærmer sig, kan
dække vor Sjæl med et tæt og utaaleligt Mørke, saa er det ikke let
muligt i dette at se andet end golde Ordspil. For at faa en
virkelig Mening i en saadan Paastand, kunde man fordre en nøjere
Undersøgelse af Forbryderen og den Vise.

Al menneskelig Vilje faldt dengang sammen for Maeterlinck
under Vægten af den usynlige Vilje, som er Skæbnen. Den klare
Bevidsthed var ham intet. Og det er interessant at se den
Udvikling, han har gennemgaaet ved at sammenligne Kapitlet Om
Kvinderne i De Ydmyges Skat med nogle Sider om Kvinden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free