Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
245
De tre Slutningsstykker behandler alle, ud fra forskellige
Synspunkter, den forunderlige Magt og den velsignelsesrige Smitte, som
det gode ejer. Der er Sider her, der virker mægtigt, fordi de
aander en Kærlighed til Menneskene saa stor som den sjælden
træffes nu til Dags. Tankemæssigt indeholder de næppe noget
nyt, og oversat i en andens Ord vilde det maaske lyde
gammelkendt. De maa modtages i hans egne, saa vil Ordene falde i ens
Bryst som hede, levende Taarer, der har løsnet sig fra Dybet af
en Sjæl, hvis Renhed styrker.
III
Visdommen og Skæbnen blev en koldblodig Bog uden
Lyrik. Dens Maal er ikke at give Fornemmelsernes Hemmelighed
og Anelsernes Vaghed Udtryk. Dens Vilje er at give det klarest
mulige Udtryk for et afklaret Sjæleliv, en ordnet Bevidsthed, og den
udvikler paa tusind forskellige Maader, at den eneste betydningsfulde
Skæbne for Mennesket er dets egen Sjæl, at den højeste Stræben
efter moralsk Udvikling er den eneste Vej til Lykken, at
Mennesket ejer i sig selv alle de Elementer, der skaber den varige
Lykke.
At have en udviklet Bevidsthed, betyder at kende sig selv
helt ind i Fremtiden, fordi Mennesket da allerede er den rigeste
Del af denne.
Vort Livs Hændelser støbes kun i vore daglige Tankers Form,
„og ingen heroisk Handling tilbød sig nogen Sinde for den, der ikke
igennem Aar var en tavs og skjult Heros". Hvert Væsen, der
formaar at formindske de blinde Instinkters Magt, formindsker
derved den ydre Skæbnes Magt. Derfor ligger Visdommen ikke
blot i Tankerne, men i de Tanker, der har gennemsyret hele
Væsenet i Karakteren. Den virkelige Vise er den, som, mens han
ser længst, elsker Menneskene dybest. Den virkelige Fatalitet
hersker kun i de rent ydre Ulykker. En indre Fatalitet
eksisterer ikke; thi den ydre Skæbne vil aldrig kunne forhindre, at
Ulykken i det gode Hjerte aabner en Kilde til Klarhed.
Katastroferne i Hamlet sker kim — udvikler han — fordi alle
Personerne vægrer sig ved at se. Selv i de sælsomste Øjeblikke og i
de mest uforudsete Ulykker kæmper den Vise aldrig imod en helt
usynlig eller ukendt Fjende. Men i den Vises Hjerte maa der
være rejst et Alter til Ære for det ukendte. Ellers kommer det
os ikke til Hjælp. Det er ikke nok at have vænnet sin Fornuft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
