Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Nyrop: Fortids Arbejderforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Fortids Arbejderforhold
Naar jeg da her i korte Træk skal omtale nogle
Arbejdsnedlæggelser i det 18. Aarhundrede, skal jeg tage mit Udgangspunkt
fra Opførelsen af Kristiansborg Slot under Kristian VI. Dette det
største danske Byggearbejde i det nævnte Aarhundrede medførte
nemlig en Række Brydninger. Og hvorledes de faldt ud,
karakteriseres med Lune af Holberg, naar han i sin 261. Epistel
skriver: „Min Herre forlanger at vide, hvad Udfald den Urolighed
fik, som Haandværkssvendene havde opvakt i København. Den
fik samme Udfald, som den plejer at have, nemlig at Mesterne
maa give dem carte blanche og lade dem foreskrive sig, hvilke
Gonditioner dem lyster".
Først vil jeg vise, at Svendene, der arbejdede paa Slottet,
ikke lod sig kyse af kongelige Lakajer. En saadan var sat til
daglig at føre Bog over de forskellige Svende, der beskæftigedes
paa Slottet. Han plejede i den Anledning hver Dag at raabe dem
op neden for det Stillads, de arbejdede paa. I Begyndelsen ’gjorde
han det ved Navn, men senere ved et Nummer, og det førte i 1738
til Spektakler. Stukkatør Brennos Svende vægrede sig ved at
svare paa Nummeropraabet, og nu klagede Lakaj Frølund til
Hofmarskallen, der rapporterede Sagen til Kongen, hvorefter der blev
skrevet til Slotsbygningskommissionen, der igennem Hofbygmesterne
igen henvendte sig til Brenno. Hans Svende, oplyste han, havde
svaret, saa længe Frølund opraabte dem ved Navn, men paa et
Nummeropraab vægrede de sig ved at svare. De var ikke
Soldater. Frølund havde yderligere ægget dem ved at bruge Mund,
han havde kaldt dem „capricieuse G analien", og efter hvad de
havde bragt i Erfaring, blev Billedhuggerne, Stenhuggerne og
Snedkerne slet ikke opraabte. Modstanden var bestemt. Og saa
mente Bygningskommissionen, at den ikke kunde tvinge disse
Svende, der følte sig som Kunstnere. Forlod de deres Arbejde,
vilde de ikke være lette at erstatte, og Resultatet blev da, at en
kongelig Resolution paalagde Frølund ikke mere at opraabe dem
ved Nummer.
Som Brenno var en Italiener, der dog i 18 Aar havde arbejdet
i København, saaledes var der blandt hans Svende ikke faa
Franskmænd og Italienere. Men vi skal se, at ogsaa baade
Tyske og Danske godt kunde sætte deres Vilje igennem.
Den 1. August 1740 om Aftenen Kl. 11 gik 40
Stenhuggersvende „Grassategang" i Store Færgestræde, en Gade, der forsvandt
ved Københavns Brand i 1795. De havde Musik med sig, sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
