Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Nyrop: Fortids Arbejderforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Fortids Arbejderforhold
vedblivende skulde yde Svendene hver Søn- og Helligdag et
Maaltid Mad in natura eller 12 Sk. Det var en afgjort Sejr for
Svendene, hvis Anfører for øvrigt bar det fremmede Navn Joseph
Dominicus Janbatis.
Selvfølgelig protesterede nu Mestrenes Flertal, 150, sammen
med nogle „fredelige" Svende, der ikke ønskede, at Joseph Janbatis
maatte „victorisere og undertvinge de øvrige Svende og Lavet,
helst da han er en saa hardie Profanateur, at han en publique
tør sige: Nu gaar det som Gud og Joseph vil". Men Protesten
hjalp næppe det mindste, den trufne Afgørelse synes at være
bleven staaende — ganske i Overensstemmelse med den Holbergske
Epistel.
En saadan Sejr fik naturligvis Følger. Ikke alene
Skomagersvendene, men samtlige Svende i København synes at være bleven
mere eller mindre store paa det, hvorfor det er fuldt forstaaeligt,
naar Københavns Magistrat noget ind i 1749 „remonstrerer", at
det nogle Gange er arriveret, at forskellige Lavssvende endrægtelig
have forladt Mestrenes Arbejde i det ganske Amt, uden at
Hovedmanden har været at udfinde, saa at de i Hobetal have spadseret
og ikke villet gaa i Arbejde igen, før de i visse Maader ere blevne
føjede i deres Paastand, hvorved Mestrene højligen fornærmes og
Publikum imidlertid opholdes i det behøvende Arbejdes Forfærdigelse.
Ja der tales om „Opstand" af Mur- og Tømmersvendene, af-
Skomagersvendene, „og endelig nu til sidst af Grovsmedesvendene".
Formedelst en lille Disput, en Grovsmedesvend havde med en
Mester, udskikkedes hemmeligt visse deputerede i alle Værksteder,
der gjorde Forbud, ät de alle paa én Gang skulde udtræde af
Værkstederne, endog de, som havde Kongens Arbejde under
Hænder. Kun med Besvær fik Magistraten Sagen bragt til Rolighed,
og den følte, at den i saadanne Forhold væsentlig stod værgeløs.
Derfor foreslog den, at de Straffebestemmelser, der i 1734
vedtoges over for Stenhuggerne og forskellige Bygningshaandværkere,
fremtidig skulde gælde over for samtlige Haandværkere, og saa
udgik da et kongeligt Reskript herom, der af Magistraten blev
bekendtgjort ved en Raadstueplakat af 24. November 1749.
Nu kunde den Svend, der forlod sin Mesters Arbejde, straffes,
uden Hensyn til om han i Hovedsagen havde Ret eller Uret, og
de Svende, der gjorde sig skyldige i „Ustyr og Sammenrotteise",
kunde dømmes til Fængsel, Rasphus og Arbejde i Fæstningen, ja
efter Omstændighederne straffes paa Livet. Den afsagte Dom skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
