Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Nyrop: Fortids Arbejderforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261 Fortids Arbejderforhold
de kaldte ham Spitzbub og Brødtyv, og Mundhuggeriet blev til
Haandgribeligheder, der bredte sig til ganske betydelige Slagsmaal
mellem de to Mestres Folk. Fortlings Svende gik endnu helt ud
paa Sommeren under Navnet „Lohnverderber", og et saadant
Skældsord maatte naturligvis hævnes.
„Brødtyv" og „Lønfordærver" klinger næsten som Nutidens
„Skruebrækker". Datidens Arbejderuroligheder har andre Kunstord
end Nutidens, en anden Teknik, de er, om det saa maa siges,
anderledes kostumerede, men inderst inde er Kernen den samme,
og en Gang imellem glimter Ligheden ud gennem det gammeldags
Kostume. En københavnsk Snedkersvend skriver 1642 paa
Lavs-salens Panel en inderlig Klage, der begynder saaledes: „Gewalt
geht vor Recht, solch’s klag’ ich armer Knecht", og de
københavnske Tømmersvende gør i 1794 gældende, at det er deres
Sved og Arbejde, der betales af de byggende.
Nej, det er virkelig ikke Næringsloven af 1857, der er Skyld
i Arbejderbevægelsen her i Landet. Den var kommen alligevel.
At der selv i Lavstiden var Jordbund for en saadan, kan læses
ud af Fortidens støvede Protokoller og ikke mindst af
Politiprotokollerne, der viser, at Svendeforholdene fortjener at studeres nok
saa meget som Mesterforholdene. De virker som Uroen i det
ellers saa sindige Lavsur.
C. Nyrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
