Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Opea og Koncertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Fra Opera og Koncertsal 266
stedvis er saa haard som Flintesten), men han har trods sin eminente
formelle Dygtighed hidtil holdt sig absolut fri for Rutiuekomposition og
han er i hvert Fald naaet til at finde en saa ejendommelig, personlig
Udtryksmaade, at man i hans senere Arbejder helt igennem føler: dette
er Carl Nielsen og ingen anden. Hans Holdning overfor Publikum,
saavel som over for Pressen har bestandig været i højeste Grad stolt og
fornem; intet Under derfor, at hans Musik foreløbig har spillet en langt
mindre Rolle herhjemme end f. Eks. den (for øvrigt med stor Rutine og
Dygtighed lavede) Salonmusik af en nyere norsk Komponist, som
importeres bunkevis til os direkte eller over Tyskland ad Reklamens Vej.
Der er i Carl Nielsen’s nye Kvartet en stor og stærk Stræben; det
er intet mindre end Beethoven’s sidste Kvartetter, der staar som
nærmeste Forbilleder. Med stor Friskhed og Glans sætter det prægtige
lste Hovedtema ind; det lille Sidetema i 1ste Allegro er ganske enkelt
og roligt; Gennemførelsen af denne Sats er taget i de store Træk, ganske
ypperlig. Stod blot den paa Detailarbejdet baserede Klang overalt i lige
Forhold hertil, saa vilde denne Kvartet hurtigt naa langt ud over
Danmarks Grænser, hvad den ifølge sit Idéindhold i saa høj Grad har Krav
paa; nu hæmmes den desværre af en Del Misklang. Andanten, som
mærkeligt nok staar i samme Toneart som lste Allegro, er et
Mesterværk, som vi bør være glade over at eje i vor Litteratur; Carl Nielsen
hæver sig her til en Skønhed, til en Udtrykkets Mægtighed og Patos,
som han næppe tidligere har naaet. Formen er i høj Grad fuldkommen
og dette Stykke klinger — ligesom det følgende — gennemgaaende
smukt. Tredje Del er en elskværdig, ganske let tilgængelig og dog
gennemnobel Allegretto pastorale; Finalen (Allegro coraggioso) er vel
nok, baade hvad Temaer og Udførelse angaar, den mindst værdifulde
Del af Kvartetten; den klinger heller ikke helt igennem godt, men den
rummer udmærkede og originale Enkeltheder som f. Eks. den pizzicato
udførte Fugering af Hovedtemaet. Den hele Kvartet er en betydelig
Aands Værk og de to Mellemstykker er Mesterværker.
Høeberg-Kvartetten havde stor Ære af at bringe dette Arbejde
frem; det var indstuderet med stor Omhu og gik forresten i
Kammer-musikforeningen endnu bedre end paa Koncerten, hvor nogen Urenhed i
Violinerne generede, særlig i lste Allegro. Et stærkere Modstykke end
Smetana’s bekendte Programkvartet „Aus meinem Leben", som
spilledes lige efter Carl Nielsens, kunde man vanskeligt have fundet. I sin
Elskværdighed og Velklang virkede den snarest som et svagere, mere
kvindelig-følsomt, men langt mindre betydeligt Væsen oven paa Carl
Nielsen’s kække, absolute Mandighed. Den blev fortræffeligt spillet.
Et andet stort, nyt, dansk Kammermusikarbejde, en Strygesekstet
(G-Dur) af en talentfuld ung Komponist, Hakon Børresen, hørtes i
Kammermusikforeningen i en udmærket Udførelse under Anførsel af
Anton Svendsen. I dette Arbejde finder man de samme gode
Egenskaber som i Komponistens tidligere Produktion (en Strygekvartet og en
Symfoni): stor Lethed i at skrive livligt, underholdende og flydende, og
meget betydelig Sands for Klang og Instrumentation. Men noget stort
Fremskridt i Retning af Dybde og større Selvstændighed kom ikke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
