- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
270

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Malpaga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270 Malpaga

Bartolomeo Colleoni, af hvis Skikkelse Andrea Verrocchio i den
bekendte Rytterstatue foran S. Giovanni e Paolo i Venedig har
skabt den ideale Type paa Datidens frygtede condottieri, og om
hvem Bergamo indeholder saa mange Erindringer, var 1454 efter
adskillige Omskiftelser, bl. a. et Mordforsøg mod ham fra det
venezianske Raads Side 1451, atter bleven Generalissimus for Venedigs
Hære. For 100 Dukater købte han 29. April 1456 Slottet Malpaga,
der 1450 var kommet i Republikkens Eje, og her i sin Fødeegn, i
Nærheden af Bergamo, som næsten var hans Domæne, tilbragte
han atten rolige Aar til sin Død 4. November 1475 og holdt et
pragtfuldt Hof. Slottet med det trodsige Navn „Det betaler (nemlig
dem, der vover at angribe det) med Fortræd"1) ligger omtrent
halvanden Mil fra Bergamo i en flad og frugtbar Egn med friske grønne
Enge og Masser af Morbærtræer; man naar det bekvemmest fra
Bergamo med Dampsporvognen Bergamo—Soncino, fra Stationen
Ghisalba er der kun et Par Kilometer derud. Det er et velbevaret
Kastel med Murtinder og et anseligt Fæstningstaarn, hvorfra man
har en herlig Udsigt over den frodige lombardiske Slette med
Bjergene i Baggrunden. Over den tørre Grav omkring Slottet fører
nu en muret Bro, men paa Porthvælvingen ses Sporene af den
gamle Vindebro. Af Kastellets Udenomslejlighed er der opstaaet
en hel lille Landsby, hvis Befolkning leverer Arbejdere og
Arbejdersker til den Silkeavl, der drives paa Gaarden; i Salen, hvor
Freskerne findes, er en Snes Bønderpiger beskæftigede med at
undersøge Silkeormenes Sundhedstilstand ved at mikroskopere deres
Ekskrementer, i det næste Værelse fodres forskellige Arter af de
graadige Smaadyr i Glaskasser, paa første Sal ligger der Oplag af
Kokoner. Bygningen er næsten helt og holdent fra Renæssancen,
med lette aabne Loggier paa Ydersiden og med en rummelig Gaard
omgiven af Buegange i to Etager. Overalt er Colleonis
Vaaben-skjold med de tre Par Testikler (coglioni) anbragt, alle Porthvælvinger
og Buer er smukt dekorerede med Blomsterguirlander og andre
Ornamenter, og de indre Vægge i Gaardens Buegange er
bedækkede med store, desværre temmeligt ødelagte Fresker, som
forherliger Colleonis forskellige Feltslag. En af disse fremstiller, hvorledes
Pave Paul II i Nærværelse af Kardinalcollegiet 1468 overrækker
Colleoni en Kommandostav som Tegn paa hans Værdighed som

*) Navnet lyder nu Malpaga og saaledes ogsaa hos Spino. Den danske
Beretning om Kongens Besøg har Formen Malapago („jeg betaler med Fortræd"),
som ser nok saa oprindelig ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free