Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans R. Egebjerg: Lord Rosebery
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Rosebery
287
opbrugt, og ingen anden end han kunde have følt denne Sag
igennem. Men ogsaa paa alle andre Omraader vilde hans Efterfølger,,
hvem det end blev, idelig blive Genstand for en Sammenlignings
som ingen, heller ikke Rosebery, kunde staa for. Dertil kom, at
det liberale Parti i sine Oppositionsdage havde slaaet flere og større
Reformbrød op, end det som Regeringsparti kunde faa i Ovnen,
hvad der vakte Skuffelse og Utilfredshed snart paa én, snart paa
en anden Led. Det mærkedes snart, at den faste Haand, som
havde holdt det lille og tilmed højst uensartede ministerielle
Underhusflertal samlet, var borte. Og Lord Rosebery, der mindst af alt
skøttede om at staa som formel Indehaver af en Magt, han ikke i
Virkeligheden besad, benyttede den første Lejlighed, der gaves, til
at komme ud af den uholdbare og lidet tilfredsstillende Stilling.
Da en — i øvrigt nærmest tilfældig — Afstemning i Underhuset i
Juli 1895 gik Ministeriet imod, tog Rosebery Anledning heraf til
at indgive Regeringens Afskedsbegæring. Ministeriet Salisbury,
som løste af, opløste straks Underhuset, og ved Valget blev det
konservative Mindretal til et overvældende Flertal.
Officielt stod Rosebery fremdeles som det liberale Partis Fører,
men allerede i den første Parlamentssamling følte han Dag for
Dag klarere sin Stillings Uholdbarhed. 1 Overhuset var
Oppositionen aldeles magtesløs over for en Regering, der ogsaa havde
Vælgerflertallet paa sin Side. Og i Underhuset, hvor Slaget
maatte føres, var det Harcourt, der førte an, med stor taktisk
Dygtighed for Resten. Modsætningerne inden for det liberale Parti
og navnlig blandt dets Førere tilspidsedes mere og mere.
Modstræbende fandt Rosebery sig dog i at blive staaende som Partiets
officielle „Enhedsmærke", indtil en Begivenhed i Efteraaret 1896
bragte ham til at trække sig tilbage.
Som det var Gladstone, der havde draget Rosebery frem
foran Rækkerne, blev det nu ogsaa ham, der — med eller imod
sin Vilje — stødte sin Efterfølger fra Førerpladsen. Harmen over
Tyrkernes Skændselsgerninger i Armenien og de europæiske
Stor-magtsregeringers passive Holdning hertil havde endnu en Gang
drevet den gamle Kæmpe ud fra det stille Hawarden Gastle. Paa
et stort Folkemøde i Liverpool i September 1896 udtalte han i
Kristendommens og Menneskelighedens Navn sin Protest mod det
tyrkiske Skændselsregimente og Stormagtsregeringernes Passivitet i
saa flammende Ord, atj der fremkaldtes en hel Bevægelse i England.
Men han paapegede ogsaa, hvad der efter hans Mening var Eng-
üO»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
