Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans R. Egebjerg: Lord Rosebery
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Lord Rosebery
lands uafviselige Pligt, nemlig — helst sammen med de andre
Stormagter, men hvis det ikke kunde naas, saa alene — at skride
ind og gøre en Ende paa de Kristenforfølgelser og Mishandlinger,
som det var en Skændsel for hele den civiliserede Verden at taale.
Den store gamle Mands kraftige Ord gav Genlyd i alle varmtfølende
Hjerter og fandt navnlig fra liberal Side stor Tilslutning. Fra
Regeringens Side blev det derimod hævdet, at Gladstones Idé var
praktisk uigennemførlig, hvis man ikke vilde sætte Englands Sikkerhed
paa Spil. Og samme Opfattelse havde Rosebery, som straks sendte
det liberale Partis „Whip" en Skrivelse, hvori han meddelte, at
han nedlagde sin Førerværdighed, da det havde vist sig, at han
paa et betydningsfuldt Omraaade ikke længere befandt sig i
Overensstemmelse med store Dele, ja, maaske Flertallet af sit Parti,
og derfor maatte forlange Frihed til at hævde sin personlige
Opfattelse. Og som frit stillet Enkeltmand holdt han kort efter en
Tale, hvori han udviklede, at hvis man fulgte Gladstones, for
Følelsen saa tiltalende Forslag, om straks at afbryde den
diplomatiske Forbindelse med Tyrkiet, saa vilde den første Følge deraf blive,
at England mistede al Indflydelse i Konstantinopel. Og skulde
Forslaget føres ud i sine videre Konsekvenser, vilde det
sandsynligst føre til, at England kom til at staa ene over for alle de andre
europæiske Magter. En saadan Politik vilde Rosebery, hvis han
var Udenrigsminister, ikke paatage sig Ansvaret for, og han vilde
ikke være med til at kræve af en anden Udenrigsminister, hvad
han ikke selv vilde gøre.
Hvordan man end stiller sig til Sagens Realitet, maa man
agte den alvorlige Ansvarsfølelse, der giver sig til Kende
gennem disse Udtalelser. I Virkeligheden handlede Rosebery her
i fuld Samklang med Gladstones store Grundsætning: at en
alvorlig Statsmand aldrig — hvad han end i Øjeblikket kan vinde
derved — maa vække andre Forventninger og Forhaabninger, end
han tror, kan opfyldes, og til hvis Opfyldelse han selv vil yde sin
Medvirkning, hvis han faar Magt dertil. Og hans Optræden her
viser os et Grundtræk i hans politiske Fysiognomi: Lord
Rosebery er altid først og fremmest Englænder, ser først og fremmest
paa, hvad der efter hans Overbevisning er til Rigets Tarv;
Hensynet til Partiet kommer kun i anden Række og Hensynet til
hans egen Person til allersidst. Han kunde i 1896 have vundet
mægtig Popularitet og skabt Glans om sit Navn, hvis han havde
sat sig i Spidsen for en Agitation mod Regeringen paa Grundlag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>