Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans R. Egebjerg: Lord Rosebery
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Lord Rosebery
Aars parlamentarisk Erfaring bag sig, og paa de mest fremskudte
Poster har han mere end én Gang godtgjort sin Evne til at styre
og lede sit Land. Han nyder en ubetinget personlig Agtelse, er
en velset Mand ved Hoffet som i de brede Folkelag, en alvorlig,
dybt religiøs Natur, hvis Overbevisnings Redelighed ingen drager i
Tvivl. Mere end én Gang har han vist at han turde staa eller
falde med sin Overbevisning. Men mindst af alt er han som Politiker
de uklare Følelsers Mand. Som faa andre har han tilegnet sig den
Kunst, der næppe er ham i Kødet baaret, at bringe sine Følelser
under Viljens og det rolige, nøglerne Omdømmes Tugt. Han er
den praktiske Politiker, Opportunisten, der regner med de virkelig
tilstedeværende Faktorer og Forhold og ikke med tænkte. Han
har Evnen til at se stort paa store Ting uden at overse de smaa.
Hans Viden spænder over meget udstrakte Felter. Enten maa han,
som der siges om ham, i sine Universitetsdage have studeret,
førend hans Kammerater stod op om Morgenen, eller han maa senere
have indhentet, hvad han dengang har forsømt. Thi sikkert er
det, at faa eller ingen nulevende har mere indgaaende Kendskab
til politiske og sociale Forhold i Nutid og Fortid end han. Gennem
sine to aandfulde Bøger om den yngre Pitt og den store
Na-p o léon har han godtgjort, baade at han er hjemme i Historie,
kan beherske sit Stof, og hvor hans Sympatier er henne: hos de
stærke Karakterer, som med deres Vilje kan beherske og lede
Folkeskæbner. Ærgerrig i almindelig Betydning kan han ikke kaldes,
for saa vidt som han ringeagter ydre Æresposter, der ikke er
forenede med virkelig Magt. Denne ønsker han nok at eje, men mindst
af alt vil han figurere som „magtesløs Magthaver". Hans
Menneskekundskab er næsten napoleonsk, siger en engelsk Kronikør om
ham, og hans Takt fuldkommen. Som politisk Taler er han
vistnok efter Gladstones Bortgang Englands ypperste. Det er altid en
Fryd at høre en Tale af Rosebery, saa vist som det er en Fryd
at høre en Mand, hvis Herredømme over Stof og Sprog er lige
fuldkomment. Som oftest ynder han at bevæge sig i Viddets lette,
legende Ord, men der kan ogsaa komme en Kraft og Højhed i
hans Tale, saa man føler, at der bor Alvor og luer hellig Ild bag
det kolde, noget blaserte Ydre.
Det var en Dag i August 1896, jeg første Gang havde
Lejlighed til at se og høre Lord Rosebery — dengang endnu det
liberale Partis officielle Fører — under en Forhandling i Overhuset.
Premierministeren, Lord Salisbury, havde holdt en længere Tale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
