Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317 Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
Barnelatter; saa bliver der tavs Forbitrelse mod ham, og frit Spil
bag Fars Ryg, Fortielser og Nødløgne, naar han er til Stede.
Haave-gaarden skal staa aaben for Herren og alle hans fattige; saa driver
Fanterne derind og bringer Urenlighed og Uordener med til det
ordentlige Hjem. Det ene „Jesusbarn" efter det andet optages paa
Gaarden, og den sidste, den sledske Fantegut, som er from op i
Øjnene paa Enok, og lærer Børnene alt stygt, narrer Ting og Penge
fra dem og altid véd at vride sig fra al Straf, fordærver grundig
Hjemmets gode Aand.
Ødelæggelsen! Ødelæggelsen! Det bliver Resultatet. Han ser
den komme i det fjerne, og føier i den Guds Straf over ham.
Herren har forkastet ham, Herren vil træde ham i Støvet som en
Orm, og saa sende ham i Helvedes Pine. Han er faldet ud af sin
Naadestand, og det er umuligt at han kan frelses. Har han før truet
sin Religiøsitet ind paa hele Haavegaarden, bliver nu Følgen, at naar
det gaar paaskæve med Gaarden og Hjemmet, saa rokkes
Grundvolden for hans religiøse Tro. Vildt slides herunder alt, som er
Bonde i ham, med hans religiøse Opfattelse. Bondens Kærlighed
til Gaard og Æt slaar ud i luende Lidenskab. Uforglemmelig er
Udbruddet, da han endelig mat, udslidt har givet Gunnar, Sønnen,
som han har plaget mest af alle, Lov til at rejse: i Mørkningen
sniger han sig ud i Laden til "Sønnen, og slaar med ét Armene
om ham. „Jeg elsker dig saa, Gunnar, du forstaar det ikke!" —
Og da han faar vide, at Gunnar, hans Fremtids Haab, har gjort
ham Skam, har staaet i Forhold til en Tøs i Byen og er ved at
blive Barnefar og derfor rejser sin Vej til Amerika, — da knækker
han helt sammen — Rædslens alle Magter er slupne løs mod ham,
de graa Tusser er efter ham allesteds og jager ham af Sted; da
han staar ved Strandbredden, kommer de fra alle Kanter; han
fægter, indtil han ser en fælt høj en, som har Horn — da
springer han i Søen.
III
Det var det negative Resultat. Men nu de positive Elementer.
Den religiøse Sans er et Faktum, som ikke kan bortdisputeres; den
er en Magt. Ellers var Enok Haave ikke uimodstaaelig drevet ind
i Vanvid og Selvmord.
Den er for det første et umiddelbart Instinkt. Af den er
Folketroens Tusser og Trolde oprundne; der er Mennesker, som har en
saadan umiddelbar religiøs Sans; de er synske. De ser overalt en
Strid mellem Mørkets og Lysets Væsner, ser overalt Uvætter og
Tilskueren 1902 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
