- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
326

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Arne Garborgs religiøse Forfatterskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

Arne Garborgs religiøse Forfatterskab

Herredømme skal komme; han regner stolt op sin Magt, Syndens
og Ondskabens Magt i Verden, regner sine Tjeneres Mængde, føler
sig som en Gud, hvis Vilje er Livslov, og sidder i hvileløs Længsel
efter den Stund, da hans nye Rige skal komme. Og Vølven siger
ham hans Dom: evig Afmagt for ham, Livøderen,

Motstrids Høvding
Brjotar som ikkje
byggje kann . .

— Et mægtigt Digt, helt i sin Tanke, derfor helt i sin Virkning
trods Mangfoldigheden i dets barokke Ildfantasier. Selve Formen
har Enhed i sin Mængde Versformer; de samme Strofer vender
stadig tilbage som musikalske Ledemotiver. Stigende Højhed i de
kunstneriske Billeder; derfor bliver der stedse værdig Holdning
i den haarde Ubarmhjertighed, hvormed Dommen realiseres. Og
som Modsætning staar det vidunderlige, saligt stille Stykke Uppveg,
hvor de frelste Sjæle svæver opad, i Angest og Undren, medens
Sorg og Savn fra Jorden sagte viger for Morgenrøden fra det evige
Lys, og St. Peder som en mild og god Fader med dybt
Sjæle-kenderblik viser dem ind, dér hvor det lyse Ord skinner over
Indgangen.

Som Slutsten paa sin religiøse Prøvelse har Kritikeren Garborg
her spændt Oververdenen af Helvede og Himmel over den Verden,
han har skildret. Det er en Helheim uden levende
Menneskeskikkelser og Menneskeskæbner — deri er Digtet forskelligt fra Dantes
„Guddommelige Komedie", hvormed det har Emnet tilfælles. I
Helheim er der ingen Mennesker, bare moralske Størrelser. Og hele Digtet
drejer sig egentlig blot om Bestemmelsen af disse Størrelsers Værd.
Men derfor er det ogsaa overalt gennemaandet af en dyb personlig
Overbevisning, en urokkelig Tro paa det ideale i Livet. Og netop
denne faste Overbevisning, denne sikre Tro giver Digtet dets
Højhed, dets poetiske Magt.

Just Bing

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free