Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Vinterens Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINTERENS VERS
kulde man finde et Fællestræk for de i Vinter
udkomne Digtsamlinger, maatte det være deres flotte
Udstyr, der aabenbart er nødvendigt for at lokke
Publikum til den Daarskab at købe Vers.
Som en smuk Nr. 1 kommer Gyldendal med
L. G. Nielsens „Vaardigte" i et aldeles delikat
hvidt, presset Omslag.
Forfatteren debuterede paa et Tidspunkt, hvor Anmeldernes
stadige Triumfskrig kun daarligt dækkede over den Mangel paa
Grøde, der i Virkeligheden kendetegnede Litteraturen. Hans første
svage Arbejde „Tre Mænd" blev da ogsaa modtaget med den
sædvanlige Række af Lovord: „talentfuld" med Synonymer.
Efterhaanden som Bogen blev læst, kunde det ikke undgaas, at
Reaktionen kom til Orde Mand og Mand imellem, og der var ved de
overdrevne Lovtaler vakt en Mistillid, der forblev trods den
officielle Ros, Forfatterens senere Bøger stadig fik.
Først nu kan man begynde at se, hvilken vanskelig og lidet
taknemmelig Stilling „de unge" indtog i disse matte og døde Aar.
Set i denne historiske Belysning faar ogsaa meget i Forfatterens
anden Bog „Mit Land" — et andet Skær og en højere Værdi end
straks ved dens Fremkomst. Den fortræffelige Versifikation
indrømmet, spurgte man nemlig uvilkaarlig efter Forfatterens
Berettigelse til at sætte sig til Dommer over sit Folk og sin Tid —
man søgte den forgæves i Bogen. Nu forstaar man, at denne i
Virkeligheden mindre var en Dom over et Folk end over egen og
Jævnaldrendes Magtesløshed og mere end en Dom — en Klage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
