Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Vinterens Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Vinterens Vers
Blaumüller og Fru Blicher-Clausen hører til den Art
Verse-magere som paa en bekvem Maade imødekommer Folks aandelige
Ladhed. Alt hvad der har samlet sig af slidte, afstumpede Ord,
alt hvad der findes af Pragtbindsmoral, af falsk Psykologi, af mer
eller mindre platonisk Næstekærlighed, alt dette sætter de paa
Vers. Og alle de, for hvem det at læse et Digt er et stort og
lidet frugtbringende Arbejde, honorerer ved at købe deres Bøger;
thi her genfinder de hele Tonen fra deres daglige Samtaler og
tilmed forsynet med Rytme og Rim. Følgelig maa det være Poesi,
og ergo er de selv poetiske Naturer, siden det gaar saa glat i dem.
Naar saaledes Blaumüller giver en ironisk Skildring af en
svedende Turist, saa synes hans beundrende Læser, at det er Pokkers
morsomt, for saadan kunde han akkurat selv have fortalt, til et
saa overlegent humoristisk Syn kunde han have hævet sig, naar
han om Aftenen i Gyngestolen vilde vigte sig lidt med sine
Oplevelser over for sin Kone og sine gode Venner.
Og hvilken fortryllende populær Mytologi i Skildringen af
Amor (Sibylle S. 127). Han skyder og Ofrene falder „Par for Par",
og saa gaar han sin Vej. „Men knap var han kommen — dem
vel forbi–før Drengens Raskhed — slog om i Skulken (!?) — og
pludselig hørtes — en højlyd Hulken (Det var altsaa derfor der stod
„Skulken") — der snart forplanted — sig vidt og bredt — til alle
hans Ofre, — et for et. —"
Dette afviger ikke saa meget fra det gængse Ordsprog: „Efter
den søde Kløe, den sure Svie", at ikke selv meget „Fattige i
Aanden" vil kunne goutere det.
Naar Fruen paa Rim opfordrer til at hjælpe de fattige Børn,
vinder hun straks Indpas hos alle rare Mennesker, og hendes Digt
om „Den gamle Frue paa Skovlyst", der gav Føde til de forfrosne
Spurve og herreløse Hunde og Katte, vil straks skaffe hende
Publikum hos den Slags monomane Gamlinge, der opretter
Rekonvalescenthjem for alderdomssvækkede Heste og bortløbne Hunde,
og enhver Dyrebeskytter vil glæde sig over Digte som „Hr. Irisk
og hans Frue," der er et Indlæg imod Fugle som Hattepynt, og er
han tillige Patriot, vil han blot ved at vende Bladet finde det
herligste rimede Sønderjyderi.
Her er noget for enhver Smag, undtagen — den gode.
Men ogsaa i Rimsmedenes Lav findes der Grænser og
Nuancer, som en retfærdig Kritiker maa tage i Betragtning. Den ene
er værre end den anden. I dette Tilfælde er Hr. Blaumüller den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
