- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
351

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57 Grev Holstein Ledreborg



er blevet sagt om Jøder, at der mod dem jo var et Skældsord
mere. Der er mod dem det Ord, der altid her i Landet var et godt
Skældsord, Ordet Jesuit. Og det er ogsaa blevet anvendt mod
Holstein med en mageløs Udholdenhed af hans politiske
Modstandere.

Naar man læser de to Stridsskrifter mod Lutherdommen,
Holstein udgav kort før han indtraadte i det politiske Liv, bliver
man slaaet af Paavirkningen fra Søren Kierkegaard. Han kalder
ham nok i det aabne Brev til den arme Pastor Schepelern en
„Trosbeslægtet" af denne, men Udtrykket er brugt ironisk og det er
tydeligt nok Forfatteren selv, der føler sig som hans aandsbeslæglede.
Han er hans Aandsfælle i Polemikens Voldsomhed, der ikke staar
meget-tilbage for „Øjeblikket", i den polemiske Form, der bruger den
samme Dialektik med fingerede Dialoger, dræbende Angreb under
Forsvarets Maske, indfører de Anonymer og Pseudonymer, man
kender fra Kierkegaard. Den har ogsaa hans bespottelige Vid, der
faldt de lutherske Gejstlige for Brystet som Blasfemi og
Æreskænderi. Men fremfor alt opstilles her Fordringen „Kristendom
eller Ikke-Kristendom" med samme Fanatisme og Absoluthed som
hos Kierkegaard, s♂m etEnten-Eller, over for hvilket den
Kristendom, vi kender her i Landet, kun er Pjat.

Baade for Hørup og Holstein som for mange andre af det
Slægtled, der blev modne Mænd i 60-Aarene, er Søren
Kierkegaard blevet det store Forbillede. De har trængt til Idealer, der
kunde holde dem skadesløse for den Tomhed, det herskende
æstetiske og politiske Liv fyldte dem med. Og alt som Uviljen
mod det nationalliberale Parti voksede sig stærk i dem, har de givet
deres Ungdom Tilslutning til denne ensomme Skikkelse, der stod lige
stejl over for den æstetiske Forflygtigelse og det politiske Rabalder.

Kun med Grundtvig har Kierkegaard maattet dele Herredømmet
over Ungdommens Sind. De to har delt Riget mellem sig. Men
medens Grundtvigs Disciple er gaaet sammen i Flok og har stiftet
baade en Menighed og et politisk Parti, er Kierkegaards Tilhængere
hurtigt bleven adsplittede. Det er som G. Brandes har sagt: Der
gaar fra ham én Vej til Katolicismen og én til Fritænkningen.

Der var saaledes fra første Færd af hos Holstein intet, der
tydede paa, at han skulde blive en politisk Fører, og maaske blev
han ogsaa senere i Venstre mere en Enkeltmand end det udadtil
saa ud til. Han var en selvstændig Natur, formet inden fra,
utilgængelig for Tryk og Afslibning fra sine Omgvelser. Alt tydede

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free