Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353 Grev Holstein Ledreborg
II
Holstein valgtes første Gang til Folketinget den 22. Sept. 1872
i Lejre-Kredsen. Dette sagnrige Sted i Danmark flk fra det
Øjeblik af for anden Gang sin historiske Betydning som et politisk
Midtpunkt og Samlingssted. I Herthadalen, der ligger paa
Grevskabet Ledreborgs Grund, den samme Dal, hvor man i Sagntiden
fejrede Offerfester, holdt i Tiden fra 1872 til 1890 det sjællandske
Demokrati sine politiske Møder med Holstein som Midtpunkt paa
Talerstolen. Der skal have ligget en egen Skønhed og Festlighed
over disse Møder i Herthadalen, der var som af Naturen bestemt
til Mødested med sine skovklædte Skrænter ned mod Dalens Bund,
hvor Talerstolen var rejst.
Valgstedet i Kredsen var oprindeligt Blæsenborg Kro, og til
dette Navn knytter der sig for Højre Mindet om en af de faa
Sejre i aaben Mark, Partiet vandt over Holstein. Da Kroen nemlig
blev nedlagt, og Holstein i Folketinget indbragte et Forslag om at
faa Valgstedet flyttet til Lejre Kro, blev dette Forslag forkastet af
Højre. Valghandlingen maatte da foregaa paa Landevejen og de
omliggende Marker uden at man kunde faa Tag over Hovedet eller
Forplejning til Mennesker og Heste.
Det samme Valg, der gjorde Holstein til Medlem af
Folketinget, gav for første Gang Venstre Flertal i Folketinget. Venstre
var dengang et ufærdigt Parti, paa én Gang overmodigt og
uopdragent og dog trykket af Forlegenhed og Beskedenhed. Intet
Under at et Flertal, der faldt ned i Skødet paa et saadant. Parti,
gjorde det svimmelt.
De Nationalliberale derimod havde dengang, hvad man maaske
kunde kalde deres Efterblomstring. Deres Førere sad atter
bænkede i Højsædet. Der havde jo været en kort Tid efter 1864,
hvor de holdt sig tilbage, anerkendte deres Nederlag og næsten
demonstrativt tilkendegav, at de havde udspillet deres Rolle.
Monrad rejste til Ny-Zeeland, Hall levede ganske ubemærket som
Privatmand. Poenitense og Klostergang over hele Linien. Det
var Perioden 1864—70, Oktoberforeningens og Grev Frijs’s
Ministeriums Dage.
Holstein havde oplevet, hvorledes’ Godsejerne i 1866 under
Trykket af det herskende Bondehad i København ikke havde vovet
at besegle Overenskomsten med Bønderne ved at gøre I. A. Hansen
til Minister. Han havde dernæst i Omgangen med sine
Stands-fæller mærket, hvorledes de lod sig bruge af Embedsmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
