Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Grev Holstein Ledreborg
ejerne var gaaet op i det fælles Højre, følte de naturligvis
Forræderiet som rettet mest mod sig. Grev Frijs, Holsteins Slægtning, i
hvis Hus han var gaaet ud og ind, kendte ham ikke mere. Da i
et Fællesudvalg, hvoraf de begge var Medlemmer, Ordet blev givet
til Holstein, sagde Grev Frijs højt: Hvem er det? Bestandig
blev det forsøgt, at sætte Upaalidelighedens Stempel paa ham,
at gøre ham til en Politiker, man ikke behøvede at give Svar.
Hvori bestod da denne Upaalidelighed — denne Fortid, der
kom igen som et Omkvæd, hver Gang Højremusiken paa de store
Slagdage spillede sin Nidvise om Grev Holstein? Da han kom
ind i Tinget, sagde han i sin første Tale denne Sætning, der
aabenbart havde et bestemt Sigte: At han foreløbig, indtil
det blev ham forbudt, regnede sig til de Konservative.
Han sluttede sig ikke til noget af de bestaaende Partier, Højre,
Mellempartiet, det forenede Venstre. Han havde angaaende Sagerne
sin egen Mening. Han vilde bevare Fideikommisgodserne, for at
Ejendomsbesiddelsen kunde knyttes til Familien, og talte derfor
mod Venstres Forslag om deres Overgang til fri Ejendom. I
Skolesagen holdt han paa Friskolen mod Statsskole og Skoletvang, og
vilde have Religionen udelukket fra Undervisning i Statsskolen.
Han var Medforslagsstiller til et Lovforslag om
Understøttelses-kasser og bekæmpede her — som Venstre senere — Sondringen
mellem værdige og uværdige Trængende. I Skattespørgsmaalet var
han en Modstander af de indirekte Skatter, fordi de hvilede tungest
paa den fattige Befolkning. Han vilde alene af den Grund ikke
gaa med til en større Udvikling af vort Militærvæsen, at man
derved for lang Tid bandt sig til den indirekte Beskatning. Det
var for ham dobbelt Uret at lade den menige Befolkning, paa
hvilken i Forvejen Værnepligten tyngede mest, ogsaa betale Pengene
til forøgede Militærudgifter. Derimod vilde han gaa med til en
Sammenkobling at en større Militærbevilling med en
Indkomstskat, hvis Højre samtidig vilde opgive Københavns Befæstning.
Dette var efter Holsteins Opfattelse konservativ Politik. Langt
senere har han engang i en udmærket Tale udviklet, hvordan vi
her i Landet egentlig slet intet konservativt Parti havde. Vi havde
intet i 1848, fordi Absolutismen .ikke kunde opdrage andet end
Embedsmænd. Vi havde intet i 1866, fordi hele Tiden mellem
1848 og 1866 var optaget af den ydre Politik. Vi havde heller
intet efter 1866, fordi Estrup kun opdrog Medskyldige, men en
ministeriel medskyldig var ikke det samme som en konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
