Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Grev Holstein Ledreborg
frastødende paa ham. Modstræbende indlod han sig paa
Reformpolitiken, vel vidende, at Regeringen intet bedre attraaede end at
gennemføre Love, der afledte Befolkningens Interesse fra
Forfatningskampen.
Holstein har stærkere end nogen anden fremhævet den
Ejendommelighed ved Grundloven af 1866, at den ikke er Udtryk for
en Doktrin om Folkemagt og Kongemagt, men Frugten af en
Overenskomst mellem de stærkest virkende Kræfter i vort
Samfund. Det er en temmelig fedtet, men ægte hjemmegjort Pagt,
sluttet efter en ulykkelig Krig mellem de Kræfter, der var uden
Andel i Krigen, Almuepartiet og Godsejerpartiet. Den er
fremgaaet omtrent som Roms Forfatning fremgik af Kampen mellem
Patricierne og Plebejerne. Den er bleven til paa samme Maade
som før Absolutismen de Haandfæstninger, der indeholdt
Herremændenes eller Bispernes Overenskomster med Kongen om Magtens
Deling. Magtens Deling, Overenskomst mellem de to Ting,
det er de stadig tilbagevendende Slagord i Holsteins Program.
I sin Afskedsskrivelse til Vælgere og Meningsfæller, da han i
Juni 1890 nedlagde sit Mandat, siger han:
Principet, der ligger til Grund for Forfatningen af 1866, er
Magtens Deling. — — — — — Man kan have forskellige Meninger
om, hvor vidt Magtens Deling er et heldigt politisk Princip. Det
indrømmer jeg. Jeg anser det for det bedste, ja for det eneste retfærdige
og sunde i et lille Land, hvor Opgaven er den størst mulige Frihed for
alle dygtige og brugbare Kræfter, uden Hensyn til, om det er
Flertals-eller Mindretalskræfter, konservative eller Gennembrudskræfter. Det er
i vor Tid den eneste Garanti for fuld personlig Uafhængighed og mod
det politiske Partiregimente. Det er den stærkeste Bom f’or meningsløs
Stormagtskopieren. Og kun det aabner Vejen for en Løsning af de
sociale Opgaver, som intet Samfund nu mere kan skyde fra sig. Men
— hvad enten man er en Ven eller en Modstander af Princippet —
naar det som hos os er Sjælen i Forfatningen, saa skal det holdes
ubetinget og ubrødeligt. Den Pligt kan ingen undslaa sig for, allermindst
da hint Princip om Magtens Deling jo ikke kom ind i Grundloven ved
en Tilfældighed eller i Kraft af en ensidig Beslutning, men blev bygget
op paa gensidige Tilsagn, givne og modtagne paa Tro og Love.
Bergs Parlamentarisme maatte derfor være Holstein imod som
doktrinær. Paa den anden Side havde han ikke faaet Foden
inden for Folketinget før han blev klar over, at Højre arbejdede
med en bevidst Sprængning af Grundloven i Udsigt. Det var i det
mindeværdige Aar 1873, da de store politiske Krudtminer sprang
Slag i Slag: Folketingets Adresse til Kongen, Landstingets Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
