Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Grev Holstein Ledreborg
Forfatningen og Retten og saa meget Fremsyn, at det foretrak en
Overenskomst som den, Holstein havde arbejdet for, fremfor en
Galgepolitik, hvor Partiets og Landstingets Liv stod paa Spil.
Men dernæst og endnu mere skuffet i sin Tillid til den
Fordragelighed, Venstres Grupper vilde vise indbyrdes. Det har været
haarde Vilkaar, Holstein har haft. En Førers Liv er altid fuldt af
Anspændelse. Han skal i Nederlagets Timer — og hvor mange
har Venstre ikke haft af dem — holde sine Tilgængeres Mod oppe,
kæmpe med oprejst Pande, skønt han føler Grunden vakle, udfylde
Tomheden, bevare Skinnet af Aktion, naar alt er Stilstand og
Slaphed, underordne sig selv under Partiet og aldrig unde sig Tid
til at trække Vejret. Alt det har Holstein kendt.
Men naar saa hertil kommer, at Partiet er splidagtig med sig
selv. Holstein har aldrig været med i Venstres Gruppepolitik.
Han har været nødt til at arbejde med den, fordi det var den
eneste Form, hvorunder Oppositionen kunde samarbejde. Men han
har altid nægtet at lade sig opstille som Gruppefører, er blevet
staaende frit, paa en Maade ene. Fra dette Stade har han
arbejdet i sit Ansigts Sved paa Sammenholdet, udholdt Trykket fra
begge Sider og det Odium, der følger med en saadan Stilling, at
mgen anser En for at være helt paalidelig og at man selv ingen
helt paalidelige Venner har, haabet det længst mulige, indtil han i
1890 saa’, at han havde taget fejl og derfor nedlagde sit Mandat.
I sin Afskedsskrivelse talte han dog ikke et Ord om denne
Grund. Han undte aabenbart ikke sine Modstandere den
Opmuntring eller Indrømmelse, der ligger i en saadan Bekendelse.
Han lagde hele Skylden paa Højre, og gav derved et Eksempel,
andre Venstremænd i samme Situation ikke har fulgt.
Det kan dog ikke blive nogen Hemmelighed, at det var
Gruppernes Tryk paa hinanden, der klemte Holstein ud af
Folketinget. Han stod imellem, og hvis han ikke vilde klemmes halvt
ihjel, maatte han gaa. Han vilde kun Politik. Venstres landre
Førere vilde ogsaa Politik, men de vilde bruge den som
Løftestang for Formaal, der kun halvt var politiske og slet ikke
vedkom Kampen om Forfatningen. Og jo længere den politiske Strid
trak ud, desto flere brændbare Stoffer blev der bragt ind i den
indbyrdes Agitation. Skinsygen mellem Grupperne blev efterhaanden
Drivfjederen til al Venstrepolitik. Hos Berg var der megen
personlig Ærgerrighed med i Spillet; han vilde være, i hvert Fald
tilsyneladende, Nr. 1. Men for de andre Førere var det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
