Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Grev Holstein Ledreborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365 Grev Holstein Ledreborg
Overbevisning, og ved Udarbejdelse af sin Evne, var det netop,
fordi han kun var det mundtlige Ords Mand og ikke tillige
Skribent. Hans Veltalenhed var dernæst af den Art, der passer for
Forhandlingen i en parlamentarisk Forsamling, han var Debattør
i højere Grad end Agitator, hans Ord paa Tinge havde netop den
Rækkevidde, der naar til Salens Væg og ikke længere ud til den
offentlige Mening udenfor. Han var endelig en Dialektiker, udrustet
med den formelle Begavelse, der behøves til Behandling af
statsretlige Emner, og med denne Evne tilslebet til en Klinge af polemisk
Vid, som er nødvendig paa en Post, hvor Ordskiftet er en
Tvekamp Mand mod Mand.
Hvad Holstein har skrevet er grumme lidt. De to
teologiske Stridsskrifter, hvortil knytter sig nogle Artikler i
„Morgenbladet" langt senere, et lille Forsvarsskrift for Forliget 1877, og
nogle korte Programartikler. Det er det hele. Han er altsaa ikke
som mange andre kommen til det mundtlige Ord ad det skrevne
Ords Omvej. Det er overhovedet ikke nogen sproglig Begavelse,
der har gjort ham til Taler. Han har levet sig ind i sine Taler,
ikke skrevet dem op forud. Det mærkes ogsaa tydeligt. Talerne
mangler jævnlig det Præg, det mundtlige Ord har hos den, der
som Skribent arbejder i Sproget, søger og fastholder det
eksklusive Udtryk som det, der skal bruges og intet andet. Der er ved
mange af Holsteins Taler noget ligesom ikke helt fuldbaarent. De
indeholder for mange af de til Konversationssproget hørende
Overflødigheder, Ligegyldigheder og parentetiske Indskud.
Kun den, det har hørt Holstein, kan fælde nogen Dom om
ham som Taler. Læse hans Taler for at studere hans Form, er
ugørligt. Den er gaaet tabt. De fleste af disse Taler er jo holdte
i Folketinget, og som bekendt iklæder Rigsdagstidendens
Stenograf-Dansk alle Taler en ensformig graa Slavedragt, der fremkalder
Indtrykket af, at man er i en Tvangsanstalt, hvor Arbejdet
bestaar i at tilvirke Taler. Og de Taler, han i snesevis har holdt
paa Folkemøder, er desværre helt gaaet til Grunde. De ligger hen
rundt om i Bladene som Affald paa en Mødding. Holstein har
selv været ganske ligegyldig for sine Taler, efter at de var holdte,
han tror ikke paa en trykt Tales Værdi. Lejlighedsvis har han
selv herom ytret: „Jeg lagde ikke stor Vægt paa mine Taler,
naar de først var holdt. Forud levede jeg mig ind i dem.
Memorere dem kunde jeg ikke. Læse Referaterne gjorde jeg ikke.
En Tale er som et Baal, man tænder for at lyse, varme eller
Tilskueren 1902 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
