- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
372

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSMANDEN

er er sket det mærkelige i denne Vinter, at et nyt
Samfundslag er begyndt at røre paa sig og komme
i Drift, og maaske netop det Lag, hvis Masse vejer
stærkest til i hele det danske Folk. Det er
Husmæn-1 dene, de jordbrugende Husmænd.

Det er en Klasse med udflydende Grænser, men
med et ganske bestemt Særpræg og med sin egen Historie.
Nedadtil afgrænses den af de egentlige Landarbejdere, af Indsidderne,
de jordløse Husmænd og dem, hvis hele Jordlod er en
Kartoffelmark og Græsning til et Faar eller to og lidet derudover, og som
er nødt til at søge Udkommet ved at gaa paa Dagleje for
fremmede. Opadtil glider den gennem Bolsmænd og Parcellister jævnt
over iblandt de smaa Gaardmænd. kun adskilt fra dem ved Jordens
Skyldsætning til under eller over en Tønde Hartkorn, en tænkt
Grænselinie, der ingen Betydning har i det praktiske Liv.

Det er det Lag, der ligger midt imellem disse to Yderpunkter,
et Lag der tæller vel en 100,000 voksne Mænd, paa Vej fra
Landarbejderens personlig afhængige Stilling frem imod den selvstændige
Landmands personlig uafhængige, det er dette Lag, der er begyndt
at komme i Røre. Næsten samtidig er Husmandsbevægelsen brudt
igennem hele Landet over; store Møder er blevet holdt;
Organisationer er blevet dannet for de enkelte Landsdele. Bevægelsen har
overalt en rent økonomisk Karakter, gaar uden om al Politik. Men
den har en politisk Klangfarve. Det er en ny Klasse af Samfundet,
der vaagner, bliver sig selv bevidst, begynder at rejse Krav. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free