- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
374

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374

Husmanden

uden nogen Varme. Fremfor alt gjaldt det om ikke at komme paa
Kant med dem, i hvis Afhængighed han var. Naar han mødte ved
Stemmebordet, sad Godsforvalteren eller Sognefogden bag det, og
han stemte, som han skulde. I mangen en Kreds blev Højremanden
Gang paa G ang baaret oppe af Husmændene paa Trods af
Gaard-mændenes Venstrestemmer.

Saa var det, Kornprisernes Dalen begyndte i Halvfjerdsernes
Slutning og tog Fart frem gennem Firserne. Det var Godsejer og
Gaardmand, som led derunder, Husmanden ikke. Han producerede
ikke Korn til Afsætning og tog derfor ikke Skade af Prisfaldet.
Hans Bedrift laa for lavt til at træffes af de synkende Konjunkturer.
Lavere Kornpriser betød tværtimod Fordele for ham; han kunde
faa billigere Brød til sig og sin Familie, billigere Foderstoffer til sin
Ko og sin Gris.

Og Kornprisernes Dalen var det ogsaa, som gav Stødet til den
Bevægelse, der skulde gøre Husmandsbrugets Opdrift mulig. Det
var Overgangen til Produktion af Smør og Flæsk for
Verdensmarkedet. Hen om Firsernes Midte rejste der sig Mejerier i Sogn ved
Sogn, først Fællesmejerier, siden Andelsmejerier, hvor Husmanden
med den ene Ko kunde faa Udbytte saa godt som Gaardejeren med
de 20 eller 30. Hans Bedrift fik pludselig en helt ny Betydning
for ham. Af Mælken, som han før havde drukket selv eller
kærnet til Smør, der ikke lod sig sælge til nogen rimelig Pris, kunde
der nu vindes Guld; at forøge Besætningen fra én Ko til to eller
fra to til tre betød en anselig Forøgelse i Indtægt; med
Centrifugemælken, som kom tilbage fra Mejeriet, kunde der opdrættes flere
Svin, og Prisen paa Flæsk gik i Vejret, som den gjorde det paa
Smør.

Der aabnede sig Muligheder for Husmanden, og
Husmandsbrugets Opgang tog sin Begyndelse. Den fandt Sted i samme
Retning som Gaardmandsbrugets Opgang, men langt langsommere.
Medens Gaardmanden inden faa Aar atter sad nogenlunde fast i
Sadlen og havde redet den værste Storm af, vandt Husmanden
kun frem Fod for Fod. For ham var det ikke en Krise, der skulde
overstaas, men nyt, der skulde skabes fra Granden. Og der var
de største Vanskeligheder at overvinde. Jordlodden maatte dyrkes
op, tidt næsten fra bar Bund; Sten maatte samles, Al hugges op
med Hakken, Ukrudt luges bort, Mosehuller fyldes, sid Grund
drænes, Sand dækkes med Muld, Gødning køres paa. Det var mange
Aars Arbejde, som krævedes hertil, og Husmanden stod uden nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free