Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Husmanden
større Husmandslodder er Drift smaadén en ganske anden end paa
Gaardene. Husmanden og hans Kone kender hver Plet Jord ud og
ind og kan tage Hensyn dertil ved Behandlingen og Udnyttelsen.
De kender hvert Husdyr rent individuelt og kan passe det netop
paa den Maade, det er bedst tjent med. Husmandens Køer og Svin
er sjelden af bedre Race end Gaardmandens, ofte af slettere, men
de er bedre passede og giver større Udbytte. Husmanden kan,
netop i Kraft af sin Bedrifts Lidenhed, holde forholdsvis flere
Husdyr end Gaardmanden, endsige Godsejeren. Kreaturtællingen af
1898 viste, at paa hver Tønde Hartkorn kom der i Herregaard
s-bedrifterne (over 12 Td. Htk.) gennemsnitlig 2,20 Malkekøer, i
Gaard-mandsbedrifterne (1—12 Td. Htk.) 2,48, men i
Husmandsbedrif-terne (under 1 Td. Htk.) 6,37. Forskellen var en lignende med
Hensyn til Svin: 1,92 — 2,68 — 7,55, Faar: 0,69 — 2,59 — 7,58
og en endnu mere udpræget med Hensyn til Høns: 4,91 — 14,78
— 92,97. Erhverv, der for Gaardmanden spiller en ganske
underordnet Rolle, kan blive Hovedindtægtskilder for Husmanden. Det
gælder t. Eks. Havebruget, især i Nærheden af en Købstad eller et
andet sikkert Marked for Havesagers Afsætning; det gælder Biavlen;
det gælder navnlig — hvad tydelig nok ses af de nys nævnte Tal
— Hønseriet; og danske Æg er jo i de sidste Aar stærkt paa Vej
til at arbejde sig op imod dansk Flæsk og dansk Smør paa det
engelske Marked; i de 18 Millioner Kr., vi i 1900 tog ind for Æg,
har Husmændene faaet deres gode Andel.
Adskillige af de fremmeligste Husmænd har offentliggjort deres
Driftsregnskaber, flere endog for en hel Aarrække. Det er en saare
interessant og lærerig Læsning ogsaa for andre end de Standsfæller,
til hvem den nærmest har Adresse. For en Husmandslod, paa 4
Tdr. Ld. god Middeljord, er der Regnskaber fra 1892 og 1897, og
imellem disse Aar er Udviklingen fra ekstensiv til intensiv Drift
gaaet for sig. I det første Aar var Indtægterne 313,
Driftsudgifterne 227 Kr. og Overskudet saaledes kun 86 Kr. I det sidste Aar
var Indtægterne vokset til 985, Udgifterne til 582 Kr. og
Overskudet saaledes til 403 Kr., til mellem det 4- og det 5-dobbelte. Her
er Mælken den fornemste Post paa Indtægtssiden; 100 Pund Mælk
har kostet 2 Kr. 37 0. at fremstille, men er blevet solgt for 3 Kr.
33 0., med næsten 1 Krones Fortjeneste. En fynsk Husmand, med
3 Tdr. 3 Skpr. Land, har specificeret sit Regnskab efter de
forskellige Indtægtskilder; Kvægholdet (3 Køer) har krævet 1274 Kr. og
givet 1655, altsaa et Overskud af 381 Kr; Svineholdet har krævet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
