- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
386

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

Husmanden

„det nye System" vil lade gaa i Opfyldelse. Men det sikre
Holdepunkt er, at alle disse samme Krav findes udtalt i
Socialdemokratiets Program.

Men i det socialdemokratiske Program har hvert enkelt af
disse Krav ligesom en dobbelt Betydning. Samtidig med at det
betegner en absolut Vinding for dem, der er nederst i Samfundet,
en Fordel, der i og for sig er sig selv nok, samtidig danner det
ét Led i en stor, fælles Bevægelse, markerer en Station paa Vejen
frem imod Socialismen. Paa forskellig Maade sigter hvert enkelt
af dem imod en Samfundsomdannelse, en social Revolution, hvis
Indhold er Samfundets Overtagelse af Produktionen, med hele det
arbejdende Samfunds Interesse for Øje. Og i det lange Løb vil denne
Tendens blive det Tegn paa godt og ondt, der skiller og samler.

Her er da Spørgsmaalet.: Hvordan staar Husmanden, den lille
selvstændige Landbruger, til den socialistiske Idé? Hvor fører hans
Interesser ham hen?

Han bliver betænkelig — og med god Grund — naar han
hører Socialismen fremstillet paa den bekendte populære Maade,
som endnu har høj Kurs ved Vælgermøder paa Landet: at
Socialismen vil sige, at naar Jernbanetogene har kørt præcis i 8 Timer,
saa standser de midt paa den flade Mark, og saa maa
Passagererne selv om, hvorledes de kommer hjem; og at naar der
kommer Telegram fra Rømersgade, saa skal Høsten begynde hele
Landet over, ligegyldigt om Kornet er modent eller ej, ligegyldigt
om det øsregner eller ikke. Men saa letfattelig en Forklaring denne
end er, og saa store Navne det er, som hæfter for dens Rigtighed,
faar den jo dog i Længden ikke Lov til at slaa Rod. Og naar
først Husmanden hører en virkelig Fremstilling af Endemaalet for
Socialdemokratiets Bestræbelser, saa svinder en Del af hans
Betænkeligheder.

Han véd saa godt som nogen, af egen Erfaring, at Arbejdet
er Værdiens Kilde. Den samme Jordlod, som for 20 Aar siden
intet eller lidet Udbytte gav, fordi der intet eller lidet Arbejde var
nedlagt i dens Drift, den giver nu rigt Udbytte, og med hver ny
Arbejdstime, han anvender, vokser Værdien af det, han frembringer.
Men han véd lige saa godt, at Arbejdets Udbytte under de
nuværende Samfundsforhold ikke ubeskaaret tilfalder de arbejdende
Individer. Formen, hvorunder han kender Udbytningen, er
Prioritetsgældens Forrentning. Den tynger allerede nu haardt paa mangfoldige
Husmandsbrug; der hviler flere Kroners Gæld paa hver Tønde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free