Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmanden 387
Land Husmandsjord end paa hver Tønde Land Gaardmandsjord,
om end det ikke føles slet saa tyngende paa Grund af Jordens
højere Værdi. Forfatteren til disse Linier har foran sig liggende
Statusopgørelser for 16 jydske Husmandsbedrifter, paa gennemsnitlig
lidt under 6 Tdr. Ld., alle Mønsterbrug, hvis Indehavere sikkert
ikke har paadraget sig en eneste Krones overflødig Gæld.
Behæftelsens gennemsnitlige Størrelse for hver" Bedrift er 2850 Kr.,
hvad der med en Rentefod af 4 Procent vil sige, at hver Husmand
mellem Aar ög Dag maa udrede 114 Kr. i Skat til Kapitalen, til
de — mest udenlandske — Kapitalister, som ejer de danske
Hus-mandskreditforeningsobligationer. Og denne Skat vil vokse med
Aarene, der gaar. Ethvert Arveskifte vil forøge den; naar
Med-arvingerne skal have deres Andel, naar Sagføreren skal have sit
Salær og Landmaaleren sit, vil Prioritetsgælden stige; Kapitalen
vil suge hele Fremskridtet til sig og Sønnerne komme til at afstaa
Udbyttet af Fædrenes aartilange Slid til den. En Husmandsklasse
i synkende Kaar og dobbelt truet af de internationale
Konjunkturers Usikkerhed bliver let Følgen. Dette forstaar Husmændene
saare godt, og de har for længe siden gennemskuet Paastandene
om de Velsignelser, der flyder af den private Ejendomsret til Grund
og Jord. Det er ingen stor Brøkdel af dem, som ikke ønsker, at
deres Bedrift gik over fra Selveje til Statsfæste, fra Privatejendom
til Samfundsejendom.
Saaledes er Forestillingen om Herlighederne ved den private
Ejendomsret til Arbejdsmidlerne i fuld Opløsning hos dem, og
samtidig er Tanken om en Videreudvikling af Fællesdriften i Færd med
at spire. Andelsmejerierne, Andelsslagterierne, Brugsforeningerne,
Fællesindkøbsforeningerne har vist Vejen. Men ogsaa for det
egentlige Jordbrugs Vedkommende forstaar Husmændene godt, hvilke
Fordele en Samvirken under den ene eller den anden Form vilde
yde dem. Det er særlig Mangelen paa Trækkraft, der volder
Vanskelighed. Mange har søgt at komme ud over den ved at bruge
deres Køer som Trækdyr, men det er de færreste Egne, hvor denne
Praksis har vist sig fuldt tilfredsstillende. Tredjedelen af de danske
Husmænd maa for Penge leje Trækkraften hos de større Landmænd,
en anden Tredjedel laaner den mod at gøre Arbejde i Stedet, et
Hoveri, som de føler bittert og gerne emanciperede sig fra. Saa
er der Maskinerne; det er Tantaluskvaler, Husmanden lider, naar
han læser om eller ser paa disse vor Tids glimrende Redskaber,
der arbejder saa langt hensigtsmæssigere og med saa langt ringere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
