Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Carl du Prel
alt Fald synes at synke ned til Overfladefænomener, der ikke har
nogen moralsk Betydning, navnlig ikke kan begrunde Tilregnelighed
i andet end den udvortes juridiske Forstand.
Hvorledes dette nu end forholder sig — thi jeg opstiller
naturligvis denne psykologiske Forklaring kun som en Hypotese —
i alt Fald tror du Prel selv at være kommen til sit Resultat ad
ren objektiv Vej: ved Kendsgerninger og ved logiske Slutninger,
der maatte være bindende for alle. Lad os altsaa se, hvorledes
det forholder sig dermed.
Carl du Prel er ingenlunde den første, der har draget det
intellektuelle ud over Hjernegebetet og reklameret Bevidsthed i alt
Fald for Ganglierne. Allerede paa Grund af Refleksbevægelserne
har Lewes gjort det i sin „Physiology of common life". Af det
bekendte Faktum, at der i den for os ubevidste Del af vort Væsen
finder Begivenheder Sted, der fuldkommen ligner de vilkaarlige,
ved Motiver ledede Bevægelser, ja at endogsaa den samme
Bevægelse snart foregaar vilkaarlig og snart „mekanisk", uden
Bevidsthed — af dette Faktum kan man drage to, hinanden
modsatte Slutninger. Man kan enten slutte: disse Begivenheder er
altsaa altid ledsagede af Bevidsthed, hvorved da denne udstrækkes
over hele Nervesystemet indtil Gellerne, eller videre endnu, hinsides
det organiske til „Atomerne". Eller man kan slutte:
Bevidstheden er altsaa ikke noget, der er væsentligt for disse Bevægelser,
men kun et Ledsagelsesfænomen, der ogsaa kan udeblive. For at
undgaa al Misforstaaelse fremhæver jeg udtrykkelig, at ved
„Bevidsthed" maa i begge disse Slutninger forstaas den os bekendte
empiriske Bevidsthed med dens iboende Former, navnlig med dens
efter-hinanden i Tiden, udenfor-hinanden i Rummet, ved-hinanden
i Kausalitetsanskuelsen og overfor-hinanden som Subjekt—Objekt.
Den sidste Slutning, der nedsætter Bevidstheden til’ at være et
blot og bart Ledsagelsesfænomen, udkræver en høj Grad af kritisk
Besindighed. Den første derimod er den egentlige Æselsbro, som
da ogsaa har ført du Prel til det forjættede Land.
Nu vilde ganske vist vor Forfatter hævde, at naar allerede de
dog endnu til et forholdsvis lavt Omraade henhørende sammensatte
Refleksbevægelser taler for en saadan Slutning, saa bliver dens
Rigtighed utvetydig bevist ved Somnambulernes Evne til
Selvdiagnose („Selbstschau") og Selvforordning — forunderlige Evner, som
er konstaterede og praktisk udnyttede af talrige Læger. Thi her
træder det, som man har kaldet vis medica naturae (Natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
