Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl du Prel
401
Fruentimmer kunde gøre det. — Men det underligste er, at han
en Gang virkelig saa temmelig har forstaaet den, som man ser af
følgende Sætning i et af hans første Skrifter: „Ligesom paa
den anden Side aandelige Funktioners Teleologi ikke stammer fra
Bevidstheden, saaledes foreligger der heller ingen Anledning til, at
aflede Naturens Teleologi fra en Bevidsthed." Det er fuldkommen
Kantisk, og denne Erkendelse skulde han have holdt fast paa.
I hole sin Naivetet viser hans Ræsonnement sig i følgende
Sætning af hans Hovedværk („Philosophie der Mystik"). „ Enhver
Virkning har sin Aarsag, og det en Aarsag, der i Kvalitet er ækvivalent
med Virkningen; en intelligent Virkning maa altsaa have en paa en
eller anden Maade intelligent Aarsag." Dette skriver han umiddelbart
efter at have anført Schopenhauers Kapitel „Physisk Astronomi",
i hvilket der netop eftervises, at Forskelligheden mellem Aarsag
og Virkning bestandig tiltager, alt eftersom man stiger højere og
højere op i Naturrigets Skala; og her er det netop den kvalitative
Overensstemmelse, der hurtigst forsvinder (Varme som Aarsag,
Udvidelse som Virkning), indtil endelig ogsaa den kvantitative
Lighed ophører. Man maa nu ikke tro, at du Prel har gjort
Indvendinger mod denne Schopenhauers Udvikling — tværtimod, han
yder den sin højeste Ros: den skal være det objektiveste Blik,
der nogen Sinde er kastet paa Naturens Virksomhed (et Udtryk, der
i øvrigt er en Reminiscens af Schopenhauers Udtalelse om Kant i
Afhandlingen „Om Universitetsfilosofi").
Ikke at forstaa hvad man læser med Uvilje og Mishag, er noget
der passerer enhver. Men i denne Grad ikke at forstaa hvad man
priser i de højeste Toner — det er et sjældent og næsten
uforklarligt Fænomen, naar det findes hos en Forfatter, som dog ofte
viser klar og ret skarp Tænkning.
Imidlertid havde jeg nær glemt, at du Prel ved dette
Bevidstheds- og Individualitets-Spørgsmaal har endnu en Pil i sit Kogger,
nemlig Aanderne (i de spiritistiske Séancer). Men ogsaa den viser
sig at være stump. Ikke at jeg vil bestride disse Aanders Realitet;
denne Udvej har jeg jo allerede en Gang for alle afskaaret mig.
Jeg antager foreløbig Dunkelkamrenes mest haarrejsende
Kendsgerninger paa Tro og Love og peger saa med Sindsro paa
Hovedskrifterne af den Retning, der med Urette kalder sig den esoteriske
Buddhisme. Paa dette Gebet har Inderne en Erfaring, i Forhold til
hvilken den europæiske er som et nyfødt Barn over for en Olding.
Men netop en Carl du Prel kan ikke nægte, at Esoterikernes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
