- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
402

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

Carl du Prel

Læren om de syv Principper støttede Forklaring af de spiritistiske
Aander, er fuldkommen logisk tilstedelig — for at bruge hans
eget. ofte misbrugte Yndlingsudtryk. Den forklarer alle de
spiritistiske Aandefænomener lige saa tilfredsstillende, som Spiritisternes
egen Forklaring, at de har med „afdøde" at gøre. Følgelig har
denne som „Slutning" ingen Berettigelse. Hvilken nu hin indiske
Forklaring er, spiller her ingen Rolle1). At den er der —
fuldkommen klar og stammende fra en ældgammel Lære — er os
tilstrækkeligt som historisk Vidnesbyrd om, at man kan antage de
spiritistiske Aandefænomener uforbeholdent som saadanne, uden
derved at føres til Antagelsen af vor Personligheds Vedvaren efter
Døden. At denne skulde være bevist ved spiritistiske Fænomener
kan der altsaa ikke være Tale om. I øvrigt lægger Carl du Prel
selv mindre Vægt paa dette spiritistiske Bevis end paa det, der kan
føres ud fra de Evner, som viser sig i Somnambulismen.

Endelig maa endnu bemærkes, at selv naar man vilde
indrømme Gyldigheden af dette Bevis, saa vilde det dog paa ingen
Maade bevise „Udødeligheden", som der altid tales om, men kun
en Ved varen af en Grunddel af vort Væsen. Men en saadan
„Udødelighed" minder stærkt om de gamle Inders „Udødelighed
paa tusind Aar" som der tales om i Vederne og som en
„Atter-død" — i det hinsides — gør Ende paa. Thi en saadan
Vedvaren ikke blot kan, men maa komme til en Afslutning, naar
vort „transcendentale Subjekt" er lige saa materielt som vort
nuværende, hvilket jo netop hævdes. Thi at Materien i hin Verden
befinder sig i en anden Aggregattilstand, gør her slet ingen
Forskel. Det Ord, hvormed Buddha forlod denne Verden: „Alt
sammensat har den iboende Egenskab at opløse sig", beholder sin
ætsende Kraft i du Pr els Hinsides, som er materielt, indfattes i
Rummets og Tidens Former og beherskes af Kausalitetsloven, — hvad han
selv ikke blot indrømmer, men næsten praler af, uden at mærke, at

*) Den gaar i Korthed ud paa følgende. De nedre „Principper* eller
Bestanddele, der omfatter hele den dyriske Natur i Mennesket, behøver, alt efter
Livsvandlen, længere eller kortere Tid til at opløse sig i Elementerne. I denne
Tid danner de et Skinvæsen, der tørster efter menneskelig Intelligens, ligesom
Folkesagnets Vampyr (Lamia) tørster efter menneskeligt Blod. En saadan
Intelligens bydes del nu af Mediet. Medens dette ligger i trance, lager et saadant
Halvvæsen hans Intelligens i Besiddelse og faar derved for en kort Frist
Karakteren af et menneskeligt Individ, kun at et æterisk Legeme træder i Stedet
for det grovt materielle — altsaa just hvad man forstaar ved en Aand. Og
dette vilde altsaa være Spiritisternes „spirits".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free