Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jul. Wulff: Den engelske Toldpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Toldpolitik 412
gennem hele det britiske Rige, hvorved de ikke alene fik Lejlighed
til at aabne det første australske Forbundsparlament, men til paa
deres Vis at yde Enhedsbevægelsen en højst betydningsfuld Støtte.
Vender vi os saa til de haandgribelige Forandringer, som fandt
Sted i den engelske Toldpolitik, da er det i Moderlandet, vi nu
finder Begivenhedernes Hovedskueplads, og Anledningen til disse
Begivenheder er den sydafrikanske Krig. Denne havde ikke alene
budt Lejlighed til Udfoldelse af Koloniernes engelske Patriotisme og
saaledes begunstiget Enhedsbestræbelserne; den havde tillige
paa-draget England uhyre Omkostninger, som nødvendigvis maatte —
i det mindste for en Del — dækkes afToldpaalæg, og paa den
Vis havde den arbejdet alle dem i Hænderne, som i den engelske
Toldtarifs Fattigdom paa Satser saa’ en stor Vanskelighed for det
kommende koloniale Toldforbund. Resultatet var, at den engelske
Finansminister i April 1901 saa’ sig nødsaget til at foreslaa, og
uden Vanskelighed fik vedtaget, en Indførselstold paa Sukker
(og en Række sukkerholdige Varer) samt en Udførselstold
paa Kul.
Af disse Toldsatser kom Kultolden helt uventet. Vel havde
den aabenbart været under Overvejelse længe forud — „Times"
bragte saaledes næsten et Aar tidligere en Artikel imod en
saadan Told —, men man havde dog ikke troet, at den engelske
Regering vilde gaa til en Udførselstold, der jo i formel
Henseende er endnu stærkere i Strid med Frihandelsreformerne end
Indførselstold. Men Sukkertolden var længe ventet. I det hele
havde der i lang Tid gjort sig en Bevægelse gældende for en
gennemgribende Reform af det engelske Skattevæsen; allerede et Par
Aar, før Sukkertolden kom, bragte Times Afhandlinger fra
aabenbart meget anset Haand, hvori der paavistes, at det nuværende
System — en Indkomstskat og Told paa nogle ganske faa
Artikler — var en altfor snæver Basis for et stort Riges Finanser;
man burde vende tilbage til en Række Toldsatser, der kun var
afskaffede af „Frihandels-Pedanteri", saaledes en lav Told
(Registreringsafgift) paa Korn og Mel, en Sukkertold o. fl. Det var denne,
i England mere og mere udbredte Stemning, der satte sit Præg
paa Finansministernes nye Budget. Og særlig Sukkertolden hilstes
med Glæde af den for Toldforbund med Kolonierne arbejdende
Del af Befolkningen, fordi den — foruden at beskytte den stærkt
medtagne engelske Raffinadeindustri — egnede sig fortræffeligt til
at indgaa i Toldforbundstariffen (d. v. s. til at nedsættes til Fordel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
