Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Vor Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Vor Historie
skolemænd, Politikere, Videnskabsmænd — at gøre Ordet Almue til et
dødt Ord i det danske Sprog, udrydde saa vel Begrebet som Tingen
selv ved at gøre alle delagtige i den samme Kultur, ved at gøre alle til
Borgere; ikke klogt heller, thi det vil vise sig, at den Kraft og Orden
hvormed Oplysningsarbejdet i de sidste Aar er blevet drevet, ingenlunde,
som det undertiden hviskes af nogle forskræmte Folkelighedsfilistre, der
har siddet saa godt paa det Gamle, skyldes nogen Enkelt- eller
Faamands-disciplin, nogen intrigant Tilrettelægning af en bestemt Agitation. Nej,
de Resultater af det videnskabelige Værkstedsarbejde der nu spredes ud
over Landet er blevne endevendte og gennemkritiserede i Værkstedet saa
ofte og saa omhyggeligt at de ikke længer er Tilfældigheder der
kommer i Dag og visner i Morgen; de føres frem med den gode
Samvittigheds Enhed af Viden og Villen, der ikke forskrækkes over nogen Slags
Bansættelse. Hvad der udrettes gennem Statens étaarige Lærerkursus
og Feriekursus og gennem den endnu yngre Folkeuniversitetsvirksomhed
har allerede baaret sine Frugter, og hvad disse helt eller halvt officielle
Institutioner virker ved det mundtlige Foredrag og Diskussion understøttes
yderligere ved den ypperlige Oplysningslitteratur, der i forhen uanet
Omfang sendes ud over Landet og fanger stedse Fleres Opmærksomhed,
fører stedse Flere ind i den moderne Kulturbevægelse.
Ikke mindst paa Historieforskningens Omraade, og da særlig for
Danmarks Histories Vedkommende, er mangt og meget ændret i de
hævdvundne Forestillinger, dels fordi vi ved meget mere end for en
Menneskealder siden, dels fordi Forskningsmetoden i flere Henseender er
forandret og fuldkomnere. Men alt det Ny, baade de positivt ny
Kundskaber og de ændrede Opfattelser af Forhold, Personer og Begivenheder
som denne ny Viden har medført, har hidtil ikke gjort sig stærkt
gældende i den Litteratur, der er blevet læst af de Mange. Det er i det
Højeste kommen ud stykkevis og har paa mange Steder netop derfor
virket snarest frastødende, som lærd Snurrepiberi, har hos Mange
fremkaldt en besynderlig Tro paa, at vore Historikeres vigtigste Opgave er
at paavise deres Forgængeres Umulighed, og i Kraft af en vis elementær
Logik har eu Del Mennesker tilegnet sig en i og for sig ganske
ubegrundet Skepsis over for de samme moderne Historikeres Resultater.
Intet er naturligere. Alle ny Resultater af vor Tids Enkeltforskninger er
blevet til i Kraft af en videnskabelig Fordybelse; Forskeren har ikke
under sit Arbejde siddet og skelet ud til det læsende. og interesserede
Publikum, har ikke rejst sig efter fuldendt Arbejde med
Kunstnerspændingens „si bene egi, plaudite". Man kan sikkert med Rette bebrejde de
fleste af Nutidens Forskere, at de er alt for fattige baade paa kunstnerisk
Evne og paa Kunstnerforfængelighed; da de dog vistnok i Almindelighed
er baade klogere og kundskabsrigere end Fertallet af de Skribenter, der
som „Kunstnere* har Publikums Øre for deres ofte ret begrænsede og
tilfældige Livsvisdom, er det beklageligt, at de ikke i højere Grad, end
Tilfældet er, staar i mere direkte og levende Rapport til deres
Medborgere, der jo ellers er i Færd med at faa Ry for Aandslivlighed og
Modtagelighed; det er beklageligt, at de mange, for hele den historiske
Sammenhæng og for vor Forstaaelse af vort Folks Fortid saa vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
