Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439 Om Landstingets livsvarige Medlemmer
Mandater1. Den af Valget flydende Ret berøres ikke
heraf, — Retten nemlig til at indtræde som Medlem i enhver
Rigsdag, der maatte afholdes i den Tid, for hvilken Mandatet gælder.
Dens Udøvelse bliver foreløbigt suspenderet, men lige saa lidt som
selve Retten skyldes Rigsdagens Eksistens, lige saa lidt er dens
fortsatte Bestaaen afhængig heraf. Det er den, som er Betingelsen for
at en Rigsdag kan blive til, ikke omvendt. Skulde det altsaa ske,
at Rigsdagen — i Henhold til en gældende Forfatningsbestemmelse
— trods den stedfundne Opløsning paa ny blev samlet, altsaa
re-konstitueret, saa vilde den opløste Rigsdags Medlemmer i Kraft af
deres Mandater eo ipso være Medlemmer af denne, hvis ikke noget
nyt Faktum maatte være kommet til, som havde berøvet dem disse.
Og hvad der følger af Opløsningsbegrebets Natur, netop dette
har ogsaa fundet sit Udtryk i vor Forfatningsret. Saaledes bestemte
Junigrundlovens § 13, at naar Kongen er død, sammentræder 14de
Dagen derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag.
Altsaa uden Hensyn til, om den er opløst eller ikke, ja selv om
Valgperioderne maatte være udløbne. Efter Junigrundloven taber
Mandatet først sin Kraft derved, - at det afløses af et nyt. Denne
Opfattelse er ogsaa Forudsætningen for Grundlovens § 41
(Junigrundlovens § 45), der byder, at Rigsdagen skal træde sammen
hvert Aars første Mandag i Oktober, selv om Kongen ikke maatte
have indkaldt den. Fastholdes dette ikke, bliver Bestemmelsen
illusorisk overfor en Regering, der ved Opløsning og ved at
undlade at udskrive Valg i rette Tid vil skaffe sig Rigsdagen fra Halsen;
og dog er det netop for at hindre, at der paa Grund af en
Regerings Uvilje eller Forsømmelighed skal kunne hengaa et Aar, uden
at den parlamentariske Kontrol kan finde Sted. Ogsaa
Bestemmelsen i Grundlovens §8 om at Rigsdagen i visse Tilfælde straks
skal indkaldes, hviler paa den nævnte Forudsætning. Og i
Overensstemmelse med denne maa Grundlovens Bud om Valgperioder,
Opløsninger o. 1. selvfølgelig forstaas. At gaa den modsatte Vej:
først lægge sin Mening ind i en Definition af disse Bestemmelser
for saa bagefter ved Hjælp af Definitionen at gøre Grundlovens
store Garantibud illusoriske, er uberettiget. Forudsætningen for al
Fortolkning er her, at Grundloven ikke blot har villet, hvad den
positivt befaler, men at den ogsaa har sørget for, at dette til den
1 Overretssagfører Amdrup har i Tidsskrift for Retsvidenskab (1894) antydet
dette, uden videre at udføre det. Hr. A. Duus har i sin ovenfor nævnte
Brochure udført det, men paa en noget anden Maade end ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
