Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Om Landstingets livsvarige Medlemmer
samling i sin Helhed. Men ét er Opløsning og noget andet er
Mandatrevision.
Af positive Bestemmelser findes der i Grundloven ingen, som gør
det muligt til at udstrække Revisionen til de paa Livstid udnævnte.
Skulde den kunne udledes af Opløsningens Hensigt, maatte man
først godtgøre, at de udnævnte var Kongens Repræsentanter. Man
kunde saa maaske sige, at naar Kongen kan appellere til Vælgerne
imod deres Repræsentanter, saa kan han ogsaa appellere til sig
selv over for sine Repræsentanter. Men de kongevalgte
Landstingsmænds er efter Grundloven slet ikke Kongens Repræsentanter; thi
lige saa sikkert som Forfatningen ved at gøre de valgte
Landstingsmænds Mandater tidsbegrænsede har stemplet disse som
Repræsentanter for Vælgerne, lige saa vist har den ved at paabyde,
at Udnævnelserne skal ske paa Livstid, udelukket de kongevalgte
fra at opfattes som Repræsentanter. Den, man vælger paa 8 Aar,
viser man en begrænset Tillid; en Tillid, der bestandig er ledsaget
af virksom Kontrol, selv om man i den Tid, for hvilken man
haj-forpligtet sig over for den valgte, véd, at han ikke er bundet ved
andet end sin bedste Overbevisning. Og netop heri, at
Tillidshvervet kan tilbagekaldes inden for de af Forfatningen bestemte
Grænser ligger det, at den valgte i en væsentlig Grad maa betragtes
som Vælgernes — eller Folkets — Repræsentant. Men naar jeg
forpligter mig over for nogen gennem en Udnævnelse paa Livstid,
saa fraskriver jeg mig faktisk al Ret til effektiv Kontrol, og den
udnævnte kan derfor, hvor megen eller hvor liden Tillid jeg end ved
Udnævnelsen har haft til ham, ikke anses for min Repræsentant,
med mindre dette ved en udtrykkelig Tilkendegivelse fra min Side
bliver konstateret. Men en saadan udtrykkelig Tilkendegivelse
findes der ikke Spor af i Grundloven for de kongevalgtes
Vedkommende. De er derfor hverken Kronens Repræsentanter eller
Mandanter; de kan kun paa samme Maade kaldes Kronens
Tillidsmænd, som de kan kaldes hele Samfundets Tillidsmænd; nemlig
som Mænd, til hvilke man har den Tillid at de ved deres Erfaring,
Hæderlighed og Selvstændighed paa bedste Maade vil søge at
varetage det heles Tarv. Tilstedeværelsen af disse Egenskaber
har Forfatningen da ogsaa søgt at sikre: Erfaringen — ved
Bestemmelsen om, at de paagældende skal have været Medlemmer
af Landets repræsentative Forsamliger; Hæderligheden — ved at
lade deres Hverv bortfalde, naar de mister deres Valgbarhed; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
