- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
443

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

443 Om Landstingets livsvarige Medlemmer



Selvstændigheden, — baade herved og først og fremmest ved sit
Bud om at Udnævnelsen skal ske paa Livstid.

Da en Revision af de kgl. Udnævnelser efter en Opløsning
saaledes hverken kan bevises af denne Hensigt eller ved nogen
positiv Bestemmelse i Grundloven, og da der ingen Modsigelse
findes mellem Kongens Opløsningsret og hans livsvarige Forpligtelse
overfor de udnævnte, saa mangler enhver Hjemmel til at fravige
Grundlovens udtrykkelige Bud om Udnævnelsernes Livsvarighed.
En Opløsning er da uden Indflydelse paa de kongevalgtes Stilling,
— et Resultat der yderligere bestyrkes ved sin Overensstemmelse
med Udtrykkene i Grundlovens § 95, der kun foreskriver nye Valg
men ikke nye Udnævnelser efter Opløsningen.

Der findes altsaa i Grundloven hverken Modsigelser eller
Forglemmelser. Opløsning af hele Rigsdagen eller af Tingene i deres
Helhed betyder det som Ordene siger, og Udnævnelse paa Livstid
betyder „paa Livstid". At Sikringsbestemmelsen for de kongevalgtes
Uopløselighed er udeladt af § 39 er ingen Inkurie, men en naturlig
Følge af, at Grundloven ikke siger andet end hvad der skal siges,
og ikke det, som følger af sig selv.

Dette er formentlig det eneste holdbare, man kan komme til
naar man bøjer sig for Grundlovens Ord og for det, der bevisligt
kan hævdes som dens Mening, der utvivlsomt ikke var den, at give
de skiftende Ministre et Middel til at tvinge Landstinget, men
tværtimod at tilføre dette ved sit Valgsystem stærkt interessedelte Ting,
et uden for den aktuelle Partikamp staaende Element, der ved sin
Uafhængighed og ved at være et Udtryk for de politiske Traditioner
just var egnet til at gøre Landstinget til det „konservative" Ting,
man i 1866 vilde skabe, lige uberørt at overilede Reformlyster som
af reaktionære Tilbøjeligheder — altsaa til en Garanti for den
forfatningsmæssige Udvikling.

Politisk set er dette Resultat vistnok ogsaa det, som en
kommende Tid vil gøre til sit. Man maa nemlig, hvis man vil fælde
en objektiv Dom om denne Side af Sagen, gøre sig fortrolig
med, at de politiske Sympatier, saaledes som de hidtil har ytret
sig, ikke kan anses for vejledende med Hensyn til Fremtiden.
Den Kampperiode, vi nys er komne ud af, har sat sine Mærker
her som paa saa mange andre. Omraader. Overser man det, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free