- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
445

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445 Om Landstingets livsvarige Medlemmer



modighed — at skabe sig saa fast en Stilling i Landstinget, at alle
reaktionære Forsøg vil umuliggøres fbr lange Tider.

At Opløsningsteorien fører til Landstingets Nedværdigelse er givet.
Den vil gøre det muligt for ethvert Ministerium, der kan sikre sig
en Tredjedel af Tinget, at beherske dets Afstemninger med sine
12 Fledføringer. Men Landstingets Nedværdigelse er hverken i
Folketingets eller i det nuværende Folketingsflertals Interesse. Og
hvad der utvivlsomt er imod alles Interesse er det nye Knæk,
den umiddelbare Retsbevidsthed vil faa her i Landet, naar hin
Fortolkning af § 39 blev praktiseret. Over for den umiddelbare
Retsbevidsthed er nemlig al Jura spildt — selv den fineste. Den
forstod det ikke, hverken i Venstre eller Højre, da „vedtaget" skulde
betyde „ikke vedtaget". Den vil heller aldrig finde ud af, hvorledes
„paa Livstid" paa redelig Maade kom til at betyde „paaOpsigelse".

Spørgsmaalet om Opløsningsteoriens praktiske Gennemførlighed
er der ovenfor set bort fra, skønt det strengt taget hører med til
en fuldstændig Belysning af Sagens politiske Side. En kort
Bemærkning derom vil dog vistnok for Øjeblikket være tilstrækkelig.

Som bekendt har man paastaaet, at Afgørelsen af de
Udnævnelsers Gyldighed, som efter en Opløsning maatte finde Sted, vilde
komme til at ligge i de ordinære Domstoles Haand. Dette er
utvivlsomt en Misforstaaelse. Ikke blot af processuelle Grunde, men fordi
Praksis alt for længe siden har fastslaaet Landstingets Kompetence
til at afgøre de kgl. Udnævnelsers Gyldighed paa samme Maade
som Valgenes (jfr. Professor Matzens Statsforfatningsret 2. Del § 52).
Forholdet vilde da, naar alle 24 — de 12 gamle og de 12 nye —
mødte efter Opløsningen, blive ganske det samme, som hvis der fra
en enkelt Valgkreds mødte flere end det lovbestemte Antal
Land-tingsmænd, alle forsynede med Valgbreve, der ikke allerede ved
deres Form er aabenbart ugyldige. En Indgriben fra
Aldersformandens eller fra den midlertidige Formands Side vilde være
umulig, da han ingen Myndighed har til endog blot foreløbig at
afgøre Spørgsmaal om et Valgs Gyldighed; thi efter Landstingets
Praksis anses enhver, der møder med et i Formen gyldigt Valgbrev
eller Udnævnelsesbrev, som valgt indtil Tinget har dømt. Afgørelsen
vilde altsaa i dette Tilfælde, hvor de 12 nye og de 12 gamle
kongevalgtes Stemmer ophæve hverandre, komme til at ligge hos Fler-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free