Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partikulier
451
Ja, hvad — — nu skulde han jo have Avisen læst.
Efter Bordet gik Niels Hansen og puslede — stille og ligesom
forlegen — med en Del indtørrede Stumper af en gammel Pibe,
som han nok vilde have sat sammen.
„Naa. farvel saa længe, Niels," sagde hans Kone, der hurtig
var bleven pyntet. „Din Kaffe kan du jo nok selv skænke, og jeg
skal nok være hjemme til at sætte Mælk- og-Grøden over. Nu har
jeg jo, Gud ske Lov, æt andet at se efter."
Allerede da hun gik forbi uden for Vinduerne, kunde han se,
at hun var i sine egne fornøjede Tanker.
Saa snart hun var borte, lagde Niels Hansen Pibestykkerne
fra sig. Det kunde jo lige saa godt vente med det Arbejde. Derpaa
stod han en lille Tid paa Gulvet med Tommelfingrene i
Ærmegabene paa sin Vest. Tiden og Stilheden susede saa sært i
Hovedet paa ham, ligesom han kunde have en stor og ganske tom
Konkylie for Øret. Saa satte han sig paaskrævs over Bænken ved
Bordet og spændte sine store Fingre ud over sine Laar.
Noget efter tog han Avisen, der laa paa Bordet, ved et
Hjørne og trak den hen til sig. Den blev liggende paa Bordet, og
han sad og skævede med Øjnene over sin ene Arm ned i den.
Aak ja, dér stod om en elegant fem Værelsers Lejlighed med
Pigekammer og alle øvrige Bekvemmeligheder samt Adgang til
Have. Til Oktober Flyttedag for en rolig Familie. — Men hvis nu
de Mennesker ikke fik den lejet ud. Ja, saa sad de der. Aa, det
var mange Penge! — Hvor var det dog godt, han havde solgt.
Nu blev det Kristen Kollerups Sag at faa lejet de to Værelser ud
ovenpaa. Og han selv havde sine Penge i Behold.
Han skubbede Avisen uvillig fra sig. Det berørte ham alligevel
saa pinligt, ængstende, at læse om alt det, der saadan stod paa
Spil og i det uvisse her i Verden. Og nu havde han slet intet
Arbejde til at fordrive slige urolige Tanker med.
Han rejste sig og aandede tungt og fik atter Tommelfingrene
i Ærmegabene. Det var dog godt, han var ude af det Hele.
Herre Gud, det var dog godt. Men det var alligevel forfærdeligt
at tænke paa, at han var helt — saadan færdig med det
altsammen.
Det gamle, sekskantede Spytbakke-Ur paa Væggen trængte
nok til at trækkes. Han gav sig i Lag dermed. Men hvad kunde
saa dét hjælpe. Det tog jo saa godt som ingen Tid. — Uret
stavrede videre efter Trækningen med sit Tik-Tak, Tik-Tak, af
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
