Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Partikulier
Sted, ud i — ud i — ja, hvad, saadant noget havde vel intet
Navn. — Men det var, ligesom han blev svimmel et Øjeblik.
Han vendte atter tilbage til Bordet og skulde til at anbringe
sig overskrævs paa Bænken, da han saa’ en stor Overskrift i
Bladet: „Lock-out’ens uheldige Virkninger paa
Sparekasseforholdene i Hovedstaden". Arbejderne, hed det,
strømmede i Massevis til Sparekasserne og tog deres Penge ud.
Vedblev dette Forhold, da kunde det værste befrygtes for disse
Penge-instituter." —
Det værste for en Sparekasse? — Saa gik den vel istykker! —
Han havde aldrig tænkt paa det som en virkelig Mulighed, at en
Sparekasse kunde gaa i Stykker. Han kendte kun en eneste,
Diskontobanken her i Byen.
Men Lock-out’en — den var jo da i hele Landet!
Sveden styrtede og strømmede pludselig ud af hver en Pore
i hans Hud.–
Han søgte at skubbe det hele fra sig: disse Sparekasser i
Hovedstaden de var vel heller ikke saadan funderede som vores
Diskontobank. Den stolede jo da alle Mennesker paa. — Men dét
kunde han da se. Det stod jo i hans Lommebog for Forretningfolk!
Han sprang op og krængede Vesten af, som naar han rigtig
skulde til at tage fat med Gravningen. — Hen til Hylden over
Kommoden: Bibelen, Salmebogen, Havebogen, Lommebogen. Her
var det: deres egen Bank — naa, den havde en Aktiekapital paa
750,000 Kroner. Det var slet ikke saa faa Skillinger. Der skulde
vist alligevel noget til at gøre det ved dén. — Men dér var saa
de københavnske. — Det sank saa sært indeni ham: dér var
en, den havde en Aktiekapital paa 4 Millioner. Han følte forud,
hvilke Sindslidelser denne Opdagelse vilde volde ham. — Og dér
var en til, den havde ogsaa 4 Millioner. Aa ja! — — Men dér
kom det værste: de to — den ene havde 14 og den anden 18
Millioner. Herre Gud! — Og saa kunde de gaa i Stykker!
Han blinkede nervøst som efter et voldsomt Skrald, og saa’
sig om i Stuen, — det var da ogsaa sært, at det saadan kunde
komme over En i Ens egen Stue, som man gik alstille. — Jøsses!
Jøsses! — Han satte Knoerne imod Bordpladen og stirrede
tanketomt igennem Ruden ud i Forhaven. En Myggesværm slog sin
Væv i Luften over Buksbom-Rabatten derude.
Hvem skulde han spørge? Hvem kunde vide noget om Dis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
