Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partikulier
455
„Aak, men hvadfor gør da Folk saaen noget?"
„Ja, de er jo bang’, te Pengene skal gaa sig en Tur. Og de
fortæller, te all’ Sparekasserne i København de har været ved
Nationalbanken, om de ikke kund’ laan’ blot en bitte Smule. Men
Nationalbanken vil ikke ud med en rød Øre. Den har lukket sine
Kældere. Den vil ligg’ med Pengene hele Sommeren, saalæng’
Lakkovten varer."
Niels Hansen følte sig gennemrystet. Det var Følelsen af hele
Livets Usikkerhed. At man skulde have sine Penge staaende i
saadan en Verden: „Jamen kan den da ogsaa have Lov til det?"
spurgte han raadvild paa Maa og Faa.
„Hvad?"
„Nationalbanken? — har den Lov til at ligg’ med all’
Pengene?"
„Enhver har jo da Lov jtt gør’ med sin’Penge, hvad han vil."
Niels Hansen sad med Spørgsmaalet paa Tungen: om nu
ogsaa vores Bank kunde blive usikker af det i København, —
men han turde ikke komme frem med det, for hvis nu Jensen
sagde ja –
„Saaen var der en Mand," sagde Jensen, der altid var fuld af
Fortællinger fra sin Barndom, — „det var næsten ligesom nu
Nationalbanken, men det var da, imens jeg var Dreng — han gemt’
hans Peng’ i hans lang’ Hoser; han vilde ikke laan’ dem ud, og
han vild’ ikke sætte dem i Sparekassen, for at de ikke skulde blive
henne1) for ham; han laa med dem all’sammen i Sengen —"
Jensen lo længe i Erindringen. Niels Hansen følte en Lyst
opstige i sig til at tage sine 6,700 Kroner hjem af Diskontobanken
— straks.
„De kaldte ham „Jens med de laang’, taang’ Hueser*)."
De sagde om ham, te han kund’ æde én Hose op hvert tredje
Aar. Aak, han havde jo saa mange Penge, te det var grueligt.
Han kund’ sagt lev’ af dem uden Renter hele sit Liv —"
— — men gemme dem hjemme i sit Hus, tænkte Niels Hansen,
naar han fik dem ud af Diskontobanken, det kunde han
naturligvis ikke, de skulde jo et Steds hen at bære Renter–
„Men saa vi Drenge," fortsatte Jensen, „vi var alle Tider paa
Jagt forat faa de „laang’, taang’ Hueser" at se —"
’) Blive henne = blive borte; mistes.
’) De lange, tunge Hoser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
