- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
457

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Partikulier

457

— det er for at kan konkurrere med dehér Hajfisk, vi har Skibet.
Jeg har selv 3000 Kroner deri."

„Aa, man skuld’ jo vær’ pengekyndig, naar man har lidt
Pen g’," sukkede Niels Hansen, „heller ogsaa skuld’ man have haft
en fortrolig Ven, som man kund’ ha’e Tro til."

„Ja, det er sandt. Men saa sæt. De bare Pengen’ i „Neptunus",
det er min fulde, faste Overbevisning."

„Hm–"

„Hør, men vi skal gaa, vi bliver siddende altfor læng’."

„Aa, jeg troer, jeg vil opgive det Besøg; jeg synes æt, jeg
har ’et rigtig godt."

„Hvad? — Nej, vas nu lidt!,1) Vi skal have snakket noget mere
om de Pengesager, for det er De ikke kommen rigtig ind paa."

„Aa ja. — Naa ja — saamænd." — Niels Hansen rejste sig,
bleg og tung. Han syntes, Verden lignede det store Vandkar, han
havde staaende midt i sin Have, — dengang det faldt i Staver
sidste Sommer, og Vandet løb ud til alle Sider. — Han var ret
hjertesyg, da han, næsten mod sin Vilje, fulgte med Jensen ind ad
Byen til.

Til alt Held for Niels Hansen faldt han hurtigt i Søvn, da
han var kommen i Seng om Aftenen. Kroppen kunde endnu sætte
sin Ret igennem over for Tankerne. — Men om Morgenen Kl. 5
var han vaagen som sædvanlig, — og begik nu den Fejl alligevel
at blive liggende noget i Sengen. Tankerne kastede sig øjeblikkelig
over ham, og kom nu ikke blot som en ubestemt Ængstelse for
hans Penge, men havde faaet sig et: „skal jeg — skal jeg ikke?"
til at hakke og save hans Sind op med. Lidelsen virkede i Gaar
mere som et dumpt Tryk, men nu havde den faaet Tænder at
bide med: skulde han lade Pengene blive staaende i Diskontobanken,
eller skulde han tage dem ud og anbringe dem i „Neptunus"?

Han blev ved, til han aldeles ikke kunde tænke mere; snart
sugede, snart pressede det inde i Hjernen. Det var, som om
Hovedet skulde sprænges.

Saa jog han da Benene ud af Sengen og kom i Tøjet. Han

vilde ud!–ud i Haven! —

Aa, sikket forfærdeligt Solskin det var!–—Og Jordbærrene! —

*) „Vas nu lidt", omtrent = det københavnske: „hold op med den".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free