Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Partikulier
Niels Hansen saa’ sig selv staa med alle sine Penge stoppede
i to lange, sorte Hoser.
„Nej," stammede han, „det kan jeg æt saa godt sige,
hvorfor — æh —"
Ja, min bedste, naar De ikke viser Bankens Direktør Tillid,
saa har vi ingen Grund til at vise Dem Imødekommenhed. Saa
kan De faa 1000 Kroner nu, og 5,700 om en Maaned fra Dato."
Han maatte vel ikke gøre Cancelliraaden et lille Spørgsmaal
saadan i — Hemmelighed?
„Jo, det er netop det, jeg ønsker. Spørg De kun, min gode
Niels Hansen."
„Det er Lakkovten — den kan vel æt gør’ Diskontobanken
noget?"
„Hm." — Cancelliraad Dyrholm lagde sine magre
Gammel-mandshænder paa Skranken og bøjede sig smilende over mod Niels
Hansen, idet han saa’ ham ind i Ansigtet.
Denne svedte over hele Kroppen.
Cancelliraaden satte fra med Hænderne og stod atter ret:
„Saa skal De faa alle Deres Penge straks. — Hr. Balling! —
vil De–"
Cancelliraaden blev staaende i Frastand og saa’ paa, at Hr.
Balling udbetalte Niels Hansen de 6,700 Kroner.–—
Lidt efter stod Niels Hansen paa Gaden uden for Banken —
ganske fortumlet. Hvad skulde han med de Penge? Herregud! —
Hans gamle Angst for at gaa med mange Penge paa sig
kom over ham.
„Sødeste Venner, hvad skal jeg gør’ med dem?" sagde han
højt — og blev forskrækket over sine egne Ord.
Han tænkte et Øjeblik paa at gaa hen til Købmand Jensen.
Men han turde ikke. Han følte-, at han ikke kunde snakke
fornuftigt længere. — Og sæt nu, Jensen vilde have Pengene til
Neptunus, og det vilde han jo — — men han turde ikke sætte
dem i Neptunus!–hvad havde han dog gjort! —
Cancelliraad Dyrholm, det var da en helt anderledes Mand end Købmand
Jensen — skulde han da stole mere paa Jensen?–
Han vilde hjem-til Gine, aa, han vilde hjem! — —
Han skyndte sig af Sted ud af Byen. Og mens han gik, faldt
der ubestemt, navnløs Angst over ham, — i Virkeligheden de
lumre Vindstød, der løber foran Vanvids-Uvejret; men som
saadanne kendte han heldigvis ikke disse Fornemmelser. Som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
