Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hastig har fejet Landet rent for Folk og Fæ med en grov Ildkost,
derom er det næppe muligt at sige noget sikkert. De Oplysninger,
der foreligger, er mest un bruit confus diversement semé.
Boergeneralen Smuts skrev 25. Juni 1901, at hele Landet, hele
Republikken var ødelagt i Bund og Grund, og i Burgers og Reitzs Brev
til Salisbury af 22. Novbr. 1901 hedder det, at mindst 30000
Boliger er bleven ødelagte af den engelske Hær. Regner man, at
den har haft 700 Dage til dette Ødelæggelsesværk, skulde den
altsaa have ekspederet et Par og fyrre Huse hver Dag i den Tid!
Kitchener paastaar derimod, at alle Egne ingenlunde er bleven
ryddede, og at der endnu er mange Kvinder og Børn ude paa
deres Gaarde. Boerførernes Skrivelser, der nok er lavede med
Offenliggørelse for Øje, maa sikkert tages med Varsomhed. Naar
Burger og Reitz fortæller, hvorledes deres Regering og Folk med
Harme overraskedes over, at den engelske Hær fjernede Borgerne
fra deres Boliger og brændte deres Ejendele, tager Harmen og
Overraskelsen sig mindre ægte ud efter Samtalen i Middelburg.
Mellem Boerne indbyrdes lyder Tonen ogsaa lidt anderledes. I et
opsnappet Brev fra Tobias Smuts til Louis Botha af 2. Septbr. 1901
klager Smuts over, at han er bleven afsat som General, fordi han
havde brændt Bremersdorp. Det er mod vore Principper, havde Botha
sagt. Ja, indrømmer Smuts, naar Husene er inden for vore Grænser.
Men naar de er udenfor og bruges af Fjenden til hans
Operationsplaners Fremme, kan det ikke kaldes mod vore Principper at brænde
saadanne Huse. Det var netop Tilfældet med Bremersdorp. Chris.
Botha har ogsaa brændt flere Huse, uden at nogen har gjort ham
noget for det. Smuts mener, at han slet ikke er bleven afskediget
for Bremersdorps Brand; det er skinsyge Medbejlere, der bagvasker
ham for at faa hans Plads „og saa gør alt godt igen om Aftenen
med en 3 Alens Bøn.“
Af de fremkomne Breve fra menige engelske Soldater ses det
i Virkeligheden ikke, at den engelske Hær har faret for haardt frem.
De giver Billeder af Ødelæggelsen, der efter Sagens Natur ikke er
hyggelige; de viser, at Soldaterne tit krympede sig ved deres Hverv
og til andre Tider udførte det med grovkornet Halløj, men om
Grundene til Hærgningen kan de ingen fyldestgørende Dom fælde.
Nogle mener, den er nødvendig, andre, at den er unyttig. Et Brev,
som Stead er særlig glad ved, viser, at der kunde være god Føje
til at ryge Boerne ud af deres Huler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
