Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knurre, de spredte ondsindede Rygter, undergravede
Embedsmændenes Myndighed, medbragte Kvaksalvermedicin, smuglede Breve
ind og ud og uddelte Klæder ikke til dem, der trængte, men til
dem der var „for os“, til de kæmpende Boeres Familier. Af 22
Personer, de etsteds anbefalede til at faa Klæder, var saaledes
18 Børn af kæmpende Boere. Efterhaanden har man da frabedt
sig disse Damers Besøg.
Der har været klynket over, at Boerne i Lejrene holdtes som
Fanger bag Pigtraadshegn. Pigtraadshegnene findes nu ikke om
alle Lejrene, og Fangenskabet ses ikke at have været trykkende.
Selvfølgelig kunde de ikke faa Lov at gøre og lade som de vilde;
der maatte være Orden og Disciplin i Lejrene; Indbyggerne i
Byerne paa Krigsskuepladsen maatte ogsaa finde sig i mange Baand
paa deres Frihed. Boerne i Lejrene havde det nærmest som
Soldater i en Kaserne. De maatte have Udgangstilladelse, naar de
vilde tage til den nærmeste By, men der synes ikke at have været
Kniberi med at give denne Tilladelse; man hører snarere Klager
over, at den er givet for villig.
Naar man vil veje Klagerne over Englændernes Styrelse af
Koncentrationslejrene, er man ikke længere henvist til Frk.
Hobhouses Beretning, der sikkert er noget misvisende. Hun har
paavist forskellige Brøst, navnlig i Lejren ved Bloemfontein (Lægen
der havde for øvrigt gjort Indberetning om dem inden Frk.
Hobhouses Skrift kom). Men hun er ensidig, hun kender ikke synderlig
til Forholdene i Sydafrika, hun har ladet sig proppe med
Historier af Boerkvinderne, hun er noget sentimental, med Hang til at
poetisere. Et omfattende Stof findes nu i Indberetningerne fra
Superintendenterne og de inspicerende Læger (i de engelske
Blaabøger) og i den Rapport, der afgaves i Februar 1902 af en af den
engelske Regering udsendt Damekommission, der lededes af Fru
Fawcett og indbefattede et Par kvindelige Læger. Denne Komité
har med stor Dygtighed og Grundighed undersøgt Forholdene i
Lejrene og har søgt at holde sig sit Program efterrettelig: at se
alt og sige Sandheden. Den lægger ikke Fingrene imellem, hvor
den finder noget at klage over; man kan snarest synes, at Damerne
stundum har været lovlig fintfølende[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>