- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
477

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

477 Koncentrationslejrene i Syd-Afrika



fontein klagede nogle Boere til Damekommissionen over, at de ikke
kunde faa kogt deres Mad ved det Brændsel, de flk. Damerne
foreslog, at 4—5 Familier skulde slutte sig sammen og koge Maden
i Fællig. „Ærede Damer," svaredes der, „det vilde spare paa vort
Brændsel; men saa maatte vi alle fødes paa ny, og en ny Kærlighed
maatte skabes mellem os; enhver vil koge sin egen Gryde". „Ja,"
sagde en Kvinde, „og naar vi putter et fedt Stykke i, vil vi ogsaa
tage et fedt Stykke ud." De mistroede hinanden.

Somme af Boerne bragte ikke lidt Gods med, naar de kom til
Lejrene. Til Tider var det nok nærmest store Bunker Pjalter, men
ikke faa kom velforsynede med Klæder og Bohave. Man kunde
se smukke Sengesteder med broderede Puder, et Sted varder et Telt
med Egetræsmøbler og Fløjelsbetræk, i Vereenigung hos de mere
dannede Boere fandt man hyggelige Telte, veludstyrede med Møbler
og Gulvtæpper. Nogle bragte Pianoer med; et Par gamle Boere
kom med deres Ligkister — som Boerne gerne plejer at have
staaende — og stillede dem op uden for deres Telt. Men de
allerfleste kom uden synderlig Bagage, tit kun med de Klæder, de
havde paa Kroppen, hyppig i rene Laser. Kvinder og Børn, der
fangedes i Boerlejrene, var navnlig ynkelig klædte, Børnene
undertiden i Faareskind, Kvinderne med Skørter af Sække. Mange
klagede over, at de ikke havde maattet tage deres Tøj med fra
Gaardene: Soldaterne havde lovet dem Klæder, naar de kom til
Lejren. Soldaterne derimod fortalte, at Boerne tit end ikke gad
tage deres gode Klæder med. Stundum var det medbragte Tøj
bleven brændt undervejs af Mangel paa Transportmidler. Meget
nødlidende var de, og Englænderne maatte forsyne dem med
Klæder og Tæpper i tusindvis. Private Understøttelseskomiteer,
engelske og fremmede, gav ligeledes en Mængde Tøj. Nøden blev
afhjulpet og mere til. Damekomissionen saa’ Tæpper ligge og flyde
ved Lejrene, og den udtaler, at de private Uddelinger mulig har
gjort mere Skade end Gavn; Modtagernes Trang blev ikke prøvet,
og der har været meget Snyderi. — Paa Sengesteder har der været
en følelig Mangel, som kun delvis er bleven afhjulpet. Dels har
det knebet med at faa det fornødne Træ, dels har Boerne ikke
brudt sig synderlig om dem, i hvert Fald ikke om at låve dem
eller hjælpe hverandre dermed. I Barberton havde næsten alle
Folk Sengesteder: der holdt de ikke af at sove paa Jorden, fordi
der var hvide Myrer i Lejren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free