Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
Nogle af Boerne husedes i Hytter af Træ eller Jern, af Grønsvær
eller Siv eller Mursten, somme i Byeme ved Lejrene, men de
allerfleste i Telte. Det var meget svært at skaffe Telte nok, især
naar store Flokke Boere med kort Varsel førtes til Lejrene; mange
Telte blev da overfyldte. De engelske Soldater afstod undertiden deres
Telte til Boerfamilierne. Ved Damekomissionens Besøg i Efteraaret
1901 var Forholdene bedrede; Transvaallejrene var især vel
forsynede med Telte, gennemsnitlig boede der 5 Personer i hvert.
I Oranjelejrene var der nogle Steder endnu for faa. Boerne tog sig
i øvrigt ikke Overfyldningen synderlig nær, de var vant til at bo
klumpet sammen i deres Huse.
Lejrstyrelsen har gjort meget for at holde Folkene i
Virksomhed ved at opmuntre til Arbejde og Idræt. Rundt om i Lejrene
er der bleven lavet Fodboldspil, Væddeløb, Tennis og anden Sport.
Navnlig er der bleven arbejdet ivrig og heldig paa at skaffe
Børnene Undervisning. Undervisningen gives væsentlig paa Engelsk.
Det har knebet med at skaffe ordentlige Lærere; tit. har man
maattet nøjes med Folk fra Lejrene, hvis Kundskaber var noget
tynde. En Geografilærer vidste ikke, hvor Avstralien laa; at han
ikke kendte Hovedstaden paa Island er mere tilgiveligt. En Del
Forældre var en Tid bange for at lade deres Børn komme i
Skolen. Det hed sig blandt dem, at Englænderne vilde lære
Børnene Engelsk, saa samle dem i Prætoria og sende dem alle til
England. Man troede heller ikke paa den lovede fri Undervisning.
Efter Krigen vilde Forældrene komme til at betale den i dyre
Domme! De lavere Boerfolks materielle Tankelag, Lyst til
Lediggang og Uvilje mod regelbunden Virksomhed gjorde sig ogsaa
gældende. Somme Forældre vilde ikke lade deres Børn lære Engelsk,
før de saa’, om Englænderne vandt i Krigen. — Enkelte, deriblandt
Damekomissionen, har foreslaaet, at Undervisningen skulde gøres
tvungen i Lejrene, men Styrelsen har meget viselig vægret sig ved
at gaa ind herpaa. Det vilde faa Boerne til at stritte af Mistro.
Og det har heller ikke været nødvendigt. Skolerne har i det hele
gjort Lykke. Sidst i Oktober 1901 var gennemsnitlig 2/s af de
skolevoksne Børn i Lejrene indmeldte til Undervisning og 2/s af de.
indmeldte mødte. Forældrene havde ikke noget mod, at Børnene
lærte Engelsk; de bad tit om, at de kun maatte lære Engelsk;
Hollandsk lærte de hjemme og i Kirken. Ogsaa voksne paa nogle og
tyve Aar søgte Skolerne. Børnene var meget ivrige til at lære og
optagne af Skolerne; nogle Stile udtaler deres Glæde ved Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
