- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
482

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

Koncentrationslejrene i Syd-Afrika

størst blandt de nykomne. I Johannesburg var Halvdelen af de
døde i Juli 1901 komne efter l.Maj, 70 pCt. af de døde i
Mafeking-lejren i Sept. hørte til en ynkelig Flok, som kom i August.

I Koncentrationslejrene havde Sygdommene stærke Hjælpere i
Boernes Vaner og Adfærd. Man har sagt, at hos Boerne er alting
fra det 17. Aarhundrede, undtagen deres Rifler. Deres
Sundhedsbegreber synes dog nærmest at være fra det 16. Aarhundrede.
Deres Renlighedssans er grumme uudviklet. Der var mange af de
mere dannede Boere, som holdt deres Telte i god Orden, og
Badeindretningerne blev somme Steder flittig brugte. Men for det
meste stod det ilde til med den personlige Renlighed. En Læge
spurgte en af Sygeplejer-Eleverne, hvor længe det var siden, hun
havde faaet et Bad. To Aar! Selv hos de pæne Folk i Vereenigung
var Børnene gerne snavsede. Hos de lavere Klasser var Svineriet
frygteligt. Dr. Franks saa’ i et Telt et Barn, der led af Peritonitis.
Det laa i sine sædvanlige Klæder; da han fjernede dem for at se
Barnets Underliv, fandt han, at det var sort som en Kaffers,
dækket af et helt Lag Snavs. Man maatte have skrabet Snavset
af for at faa Huden at se. Der uddeltes gratis Sæbe hver Uge;
„hvad de gør ved den, kan jeg ikke sige", bemærker Dr. Francks,
„for i de fleste Telte var det tydeligt, at den ikke blev brugt."
Skolerne virkede godt til at fremme Renligheden, da Børnene
skulde møde vaskede og hægede. En gammel Boer med 6 Børn
sagde, at siden de var kommen i Skole, var de saa renlige, at
han blev nødt til at vadske sit Ansigt og sine Hænder. før
Maal-tiderne, for ikke at stikke af mod dem. I Teltene herskede ofte
den største Urenlighed. Skidne Kogekar og Klæder, stinkende
Tæpper og Sjaler, der brugtes som Bleer, Udtømmelser paa Gulvet
og alskens Affald. Og ikke blot hos de fattige. Damekommissionen
nævner en Lejr, hvor der i mange Telte laa Uhumskheder paa
Gulvene, Ben fra Gaarsdagens Middag, Ananas-Skaller, gamle
Bananlevninger. I disse snavsede Telte saas der tit Symaskiner,
etsteds et Piano, og Cykler udenfor. Rundt om i Lejrene var der
anbragt Kar og Kasser til Spildevand og Affald. Det kneb
umaadelig at faa Folk til at bruge dem; naar de saa’ deres Snit, smed
de Affaldet og Vandet uden for Teltet. Det var et rent
Herkules-arbejde at faa Folk til at bruge Retiraderne. Den Slags
Luksusindretninger kendtes ikke paa Boergaardene. Helst tyede Folk ud
paa den frie Mark om Lejrene eller ned ved Floden, hvis Vand
Lejren skulde bruge. Og naar de endelig brugte Latrinerne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free