Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraarsudstillingerne
489
vilde Dyr ude fra Arken? Mennesket havde da ikke kunnet drage
Undervisning af Løvens stortskaarne Stolthed, af Panterens djævelske
Ynde, af Rævens Skraphed.
Tales der om Race, ligger det ikke fjernt at mindes
Willumsens anselige Række af dristig spundne Billeddrømme, bag
hvilke der fornemmes en egen Art af Vilje, Geniets, som i sin
skrupelfri Retliniethed minder om et Dyrs Instinkt.
Bukkebens Uld lugter stramt, og Guderne har moret sig over
hans Pudsighed. Men hør, hvor han spiller! Som den, der véd
Besked om Sol og Hav og skyklædte Fjælde, men mest om Farvers
og Liniers festlige Stævne. Bukkeben, hvem er du? Thi endskønt
dit Spil er smukt, Pan er du ikke––
Den, der kommer en Sommermorgen meget tidlig ud i sin
Have, kan overraskes ved Synet af Hundreder uanede Spindelvæv,
store spændt fra Busk til Busk, smaa fra Kvist til Kvist, bygget
med en Sindrighed og Kunst som beskæmmer. Naar Solen faar
Magt, hæves Trylleriet, Dugdraabernes Millioner opløses, og Vævenes
spinkle Traade bliver atter usynlige.
Willumsens sindrigt byggede, noble Fremstillinger er i Aar af
en lidt for ulegemlig Natur. Vi beundrer og bevæges, men vort
Indtryk af dem forflygtiges under Indtrykkene fra varmere, mere
menneskelig Kunst.
Joakim Skovgaard er fremfor nogen Mennesket og Mesteren
blandt alle Malere i Landet. Ingen har som han underlagt sig
Teknikken, gjort den til sin særegne Aands lydige og dog stolte
Tjenerinde. De fleste Kunstnere tyranniseres af den, enten gør den
sig tvær, eller ogsaa fejer og svanser den sig al Magt til, som en
pyntesyg Dukke. Altfor sjældent bevarer Malerens Tanke og Følelse
Overherredømmet over Midlerne. Det er ligesom i Bøgerne; den
roligt skridende Fortælling er ved at være en Sjældenhed, og
saadan enfoldig Fremstillingskunst, saa fjern fra Forfængelighed, som
Versene i „Hjortens Flugt", virker nu paa os overraskende
balsamisk, som et Kildevælds Plasken, som Susen i Løv.
Skovgaards Paradisbillede naar ikke i Fagerhed hin dejlige
Vand farvetegning — nu i Achens Besiddelse — af den ny skab te
Eva, — Oliefarven er et vanskeligt Middel —, men Billedet i Aar er
snarest bedre tegnet og lige saa naturlig fortalt. I en Dis af
Solvarme, under en dybttonet Himmel vandrer de to kyske, nøgne
Skikkelser paa Marken, mellem Markens Dyr. Slangen har rejst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
