Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Georges Clemenceau
skyndte sig op paa Buttes Montmartre i Haab om ved gin
Autoritet at kunne forhindre uoprettelige Fejlgreb og om muligt redde
de to arresterede Generalers Liv. Man var imidlertid modtagelig
for alt andet end Fornuft. Da han søgte at mægle, lød Ordet
Forræder ham fra alle Sider i Møde. Det var jo ham, som var
gaaet i Borgen for, at der ingen Overrumpling vilde blive forsøgt.
Snart erfor han, at de to Generaler allerede var skudte; det var
hans Lykke. Ellers var han bleven skudt med dem. Men man
slog ham og stødte ham fra alle Sider, og talrige Geværløb rettedes
imod ham. Det var, sagde han en Dag. en sand Lidelsesgang som
paa Calvariebjerget. Han brugte for at komme ned halvanden
Time til en Vej, han ellers tilbagelagde paa et Kvarter.
Dog, der var endnu 2—300 Fanger tilbage, som Oprørerne
ogsaa vilde skyde, Gendarmer og sergents de rille. Han vendte om
paa ny, forsøgte at redde dem og opnaaede det alene ved den Magt,
der laa i hans Ord.
Men to Dage efter, den 20. Marts, udviste Centralkomiteen ham
af Paris som mistænkt Person.
Han blev nu Medlem af et Udvalg (comité, de conciliation) der
tilstræbte Forsoning mellem Versailles og Paris. Han forhandlede
med den senere Kommunes Hovedmænd. Han nægtede at slutte
sig til dem med den Begrundelse, at deres Foretagende var
hovedløst; thi laa de under, flk de Hæren over sig, og sejrede de over
Hæren, flk de Bismarck og Tyskerne over sig. Men 26. Marts
ud-raabtes Kommunen. Med Lockroy og Floquet stiftede han en
Forening for Paris’ Bettigheder (la ligne d’union pour les droits de
Faris), som blev forbudt af Thiers.
Nationalforsamlingen var imidlertid monarkisk. Greven af
Chambord ankom til Versailles; Heste, Vogne til Kongens Indtog i
Paris var i Orden. Alt strandede alene paa den hvide Fane, som
Greven ikke vilde opgive. — Clemenceau traadte ud af
Nationalforsamlingen for ikke at maatte tage Del i Forholdsregler, der førte
til at man skød hans egne Vælgere ned. Han nedlagde sit Mandat i
Bordeaux under Forsamlingens Hujen og Haansord, da den i ham
saa’ en Revolutionær. Som han var bleven mishandlet paa
Montmartre. fordi han vilde forhindre Udgydelsen af Regerings!
ilhæn-gernes Blod, saaledes blev han udhysset i Bordeaux, fordi han vilde
skaane Paris.
Han gik til Vendée, vendte saa tilbage til Paris, gjorde under
Kommunen Tjeneste som Læge, tog sig af de saarede. Men der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
